Spændende mulighed: Studentermedhjælper til EU-forskningsprojekt

Vi søger en fagligt og administrativt dygtig studentermedhjælper til et EU COST Action projekt ved Afdeling for Uddannelsesvidenskab med start 1. oktober 2025.

Ansøgningsfrist fredag den 22. august, 2025.

Stillingen vil give dig mulighed for at have et udfordrende og stabilt studiejob, da projektperioden løber indtil oktober 2027.

Dine opgaver vil være af både administrativ og akademisk karakter. Du vil skulle lave referater, sortere og besvare henvendelser og mails, arbejde med projektets hjemmeside, bistå organiseringen af konferencer og andre begivenheder, lave mødeindkaldelser og udføre en række opgaver af forskningsmæssig karakter. Det kan være litteratursøgning og -review samt opgaver i forbindelse med dataindsamling.

Arbejdet vil dels foregå med fysisk tilstedeværelse på kontoret på vores campus i København (i gennemsnit 1-2 dage om ugen), dels virtuelt fordelt ud på ugen, hvor du fx er tovholder på projektets mailboks. Vi planlægger sammen opgaver og dit fremmøde ift. projektets behov og dit studie og eksaminer.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med projektets Chair og bevillingshaver, Katja Brøgger, samt projektets øvrige ledere og internationale partnere. Du bliver en del af afdeling for Uddannelsesvidenskab og vil få delt kontorplads sammen med andre yngre medarbejdere (ph.d.-studerende og studentermedhjælpere), og projektets Chair.  

Vi forventer, at du:
  • Er flydende på engelsk i skrift og tale
  • Har interesse for geopolitik og europæisk politik både på EU- og medlemsstatsniveau
  • Har interesse for universitetspolitik
  • Er stærk til koordinationsarbejde
  • Er god til at skabe struktur og overblik
  • Er stabil, initiativrig og fører opgaver til dørs
  • Er god til samarbejde lokalt på universitetet såvel som internationalt
  • Kan arbejde yderst selvstændigt
  • Er fleksibel og god til at planlægge din tid
  • Kan lide at blive udfordret både fagligt og med opgaver af praktisk, forskningsmæssig og organisatorisk karakter.

Læs mere om EU COST Action CA22121 - Rising nationalisms, shifting geopolitics and the future of European higher education and research openness (OPEN) her: www.opencostaction.eu og https://www.cost.eu/actions/CA22121/ h

Du studerer sandsynligvis sociologi, statskundskab, internationale studier, uddannelsesvidenskab, eller en anden relateret uddannelse. Det vil være en fordel, hvis du studerer på 3. år af din bachelor eller 1. år af din kandidat, så du kan blive i stillingen til projektet udløber.

Yderligere spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Forskningsleder, Katja Brøgger, på kb@edu.au.dk
For at søge stillingen skal du skrive en kort ansøgning (max 1 side) og vedlægge dit CV og karakterblad.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
 

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten.

Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2025 (hvis muligt vil oplæring finde sted ultimo sept.)
Samtaler vil finde sted i løbet af september.

Stillingens omfang er i gennemsnit 10-12 timer om ugen og kan variere i perioder. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.


Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Share in your network Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 22. august 2025
Faglig kontaktperson:
Katja Brøgger Lektor kb@edu.au.dk +4593508478 +4593508478
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 10
Forventet tiltrædelsesdato: 1. oktober 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103