Studenterinstruktorer i Grundlæggende Formueret
Ved Juridisk Institut er et antal stillinger som studenterinstruktor på bacheloruddannelsen ledige til besættelse pr. 1. september 2026.
Undervisningen i Grundlæggende Formueret er placeret i efterårssemesteret på 3. år af bacheloruddannelsen (5. semester).
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 7. juli 2026.
Stillingens indhold
Undervisningen består af en overordnet introduktion til formueretten (ca. 14 konfrontationstimer). Desuden består undervisningen af retning og gennemgang af 4 opgavesæt.
Undervisningen gennemføres som holdundervisning med ca. 30 studerende pr. hold.
Stillingen omfatter ca. 22 konfrontationstimer (heraf op til 8 timer opgavegennemgang), svarende til ca. 55 arbejdstimer inkl. forberedelse. Hertil kommer retning af skriftlige opgaver, der også aflønnes.
Der afholdes løbende koordineringsmøder mellem studenterinstruktorerne og fastansatte formueretsundervisere. Deltagelse i koordineringsmøder aflønnes med 2 timer pr. møde.
Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges endeligt af Studienævnet, og det er ikke muligt at tage individuelle hensyn. Det endelige undervisningstidspunkt vil fremgå af undervisningsplanen.
Dine kvalifikationer
Studenterinstruktorstillingerne kan søges af ældre jurastuderende, der har bestået 3. år af bacheloruddannelsen. Hvis man er involveret i andre undervisnings- eller manuduktionsaktiviteter, bedes det oplyst i ansøgningen.
Kontakt
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til lektor Jimmi Fevre Bruun e-mail: jfb@law.au.dk.
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr.
rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Sara Lyng Hansson, mobil: 93521402, mail: salh@au.dk
Hvem er vi?
Juridisk Institut er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med knap 55 akademiske medarbejdere, et kompetent sekretariat med godt 15 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 15 ph.d.- studerende.
På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk, europæisk og international retsvidenskab. Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.
Du kan læse mere om Juridisk Institut på: http://law.au.dk/.
Arbejdssted
Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.
Kvalifikationskrav
Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for instruktorer/studenterundervisere, ved Center for Undervisning og Læring.Formalia
- Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).
- Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
- Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.