Ph.d.-ansøgningsrunde Jura vinter 2025
Aarhus BSS Graduate School opslår en række ph.d.-stipendier.
På Aarhus BSS har vi samlet en lang række akademiske discipliner og stærke forskningsmiljøer inden for erhvervs- og samfundsvidenskaberne. Mere end 250 ph.d.-studerende er i dag indskrevet på Aarhus BSS Graduate School på tværs af fakultetets 7 ph.d.-programmer, og hvert år starter mere end 60 nye ph.d.-studerende fra hele verden. Aarhus BSS tilbyder internationale ph.d.-uddannelser af høj kvalitet, som kvalificerer dig til en karriere i både den akademiske verden og i den private og offentlige sektor.
Vi tilbyder nu en række ph.d.-stipendier inden for følgende erhvervs- og samfundsvidenskabelige områder:
- Management
- Economics and Business Economics
- Law
- Political Science
- Psychology and Behavioural Sciences
- Business Development and Technology
- Social Science and Business (kun 5+3 ordningen)
Krav og vilkår
Du kan læse mere om krav til ansøgningen i vores ansøgningsvejledning samt finde regler og retningslinjer for ph.d.-uddannelsen her.Når vi bedømmer ansøgerne, lægger vi særlig vægt på følgende kriterier:
- ansøgerens akademiske kvalifikationer (bedømmes ud fra den adgangsgivende eksamen)
- kvaliteten og relevansen af projektbeskrivelsen
- ansøgers akademiske studieegnethed og evne til at gennemføre projektet inden for rammerne af ph.d.-forløbet.
Vi opfordrer ansøgere til at vedlægge dokumentation for, hvor de karaktermæssigt ligger placeret på deres årgang (både på bachelor- og kandidatniveau). Du kan for eksempel vedlægge et brev fra dit universitet, som angiver, hvor du ligger placeret i forhold til andre studerende ("ligger nummer 6 ud af 111" eller "ligger blandt de 8 % bedste"). Hvis dette ikke er muligt, kan du vedlægge en oversigt over, hvilke karakterer der blev givet på dit universitet det år, hvor du afsluttede din uddannelse.
Bemærk, at Aarhus BSS Graduate School forbeholder sig retten til at bedømme ansøgningerne ud fra den dokumentation, du har indsendt inden ansøgningsfristens udløb. Du vil altså ikke nødvendigvis skulle vise yderligere dokumentation. Derudover forbeholder Aarhus BSS Graduate School sig ret til, at afvise ansøgninger der ikke opfylder kravene i ansøgningsvejledningen (se link ovenfor).
Vi opfordrer alle interesserede til at søge, uanset personlig baggrund.
Indskrivningsvilkår
Ph.d.-studerende ved Aarhus BSS Graduate School er altid indskrevet. Indskrivning sker i henhold til bekendtgørelsen om ph.d.-uddannelse ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) nr. 1039 af 27. august 2013 og vilkår beskrevet i ”regler og retningslinjer for ph.d.-uddannelsen ved Aarhus BSS Graduate School. Begge kan findes her.
Hvis du indskrives på del A af det 4- eller 5-årige forløb, vil du modtage et SU ph.d.-stipendie i henhold til reglerne beskrevet i bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). Derudover vil du blive tilbudt lønnet arbejde i op til 280 timer under din del A indskrivning.
Ansættelsesvilkår
Hvis du tilbydes ansættelse på Aarhus Universitet i forbindelse med indskrivning på det 3-årige forløb, sker ansættelsen i henhold til bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter og cirkulæret om overenskomst for akademikere i staten. Jobbeskrivelsen og krav til kvalifikationer er beskrevet nærmere i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter
Du kan læse mere om de 3-, 4- og 5-årige forløb her.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 39.000 studerende inklusiv 1.800 ph.d.-studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere om ph.d.-programmerne på Aarhus Universitet på www.phd.au.dk.
Frist: 4. februar 2025
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. september 2025