Videnskabelig assistent i spansk
Stillingen som videnskabelig assistent er en 1-årig tidsbegrænset deltidsstilling, hvor arbejdstiden er min. 20 timer ugentligt, men kan variere over de to semestre afhængigt af det aktuelle kursusudbud.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august 2026 eller snarest herefter. Stillingen er tidsbegrænset til besættelse i perioden 1. august 2026 – 31. juli 2027.
Institut for Kommunikation og Kultur støtter skabelsen af en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.
Stillingen
Hovedopgaven er undervisning, og stillingen omfatter vejledning, undervisning og eksamen på uddannelsen i spansk sprog, litteratur og kultur (BA og KA), Interkulturelle studier (Latinamerika og Spanien) (KA) og Master i konferencetolkning (MA). Derudover vil der muligvis i efteråret 2026 og senere i ansættelsesperioden være undervisning i sproglige tillægskompetencekurser for AU-studerende samt sprogløft-kurser tilknyttet den ordinære undervisning. Endelig må ansøgeren forvente at skulle indgå i ekstracurriculære aktiviteter såsom at arrangere ekskursioner og studieture.Det forventes, at ansøgeren kan påtage sig undervisning eller dele af undervisning i følgende discipliner i efteråret 2026:
- Master i konferencetolkning - spansk
- Sprog og kommunikation III (holdundervisning)
- (Post)koloniale relationer i den spansktalende verden (sprogløft)
- Spansk som tillægskompetence
En mindre del af arbejdstiden (20%) er forbeholdt til faglig udvikling (inkl. fx faglige og sociale møder (lærermøder, afdelings- og institutmøder) m.m.) samt varetagelse af andre opgaver.
Kvalifikationer
Ansættelse som videnskabelig assistent forudsætter en relevant kandidatgrad i spansk.Ansøgeren forventes at besidde brede kvalifikationer inden for spansk sprog og spansk samfund- og kulturforhold. Ansøgere med dokumenteret undervisningserfaring foretrækkes, men dette er ikke et krav.
Arbejdsmiljø
Aktiv deltagelse i det daglige fællesskab i afdelingen har høj prioritet, og vi lægger vægt på gode arbejdsrelationer både mellem kolleger og med vores studerende. Med henblik på at opretholde og udvikle instituttets gode undervisnings- og forskningsmiljø forventes den kommende videnskabelige assistent at være jævnt til stede på afdelingen. Stillingen kræver deltagelse i medarbejdermøder og underviserteammøder og andet relevant administrativt arbejde på afdelingen. Der vil blive stillet kontorfaciliteter til rådighed.Afdeling for Tysk og Romanske Sprog, Institut for Kommunikation og Kultur og Aarhus Universitet respekterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv og stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, hvor denne balance kan bevares.
Afdelingen/enheden
Potentielle ansøgere henvises til afdelingens hjemmeside. Institut for Kommunikation og KulturInstituttet hører under Faculty of Arts. Du kan finde relevante oplysninger om instituttet, dets forskningsprogrammer, afdelinger og forskellige aktiviteter på hjemmesiden.
Arbejdssted er:
Afdeling for Tysk og Romanske Sprog, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Aarhus C DanmarkKontakt
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos afdelingsleder Henrik Høeg Müller. E-mail: henhm@cc.au.dkHvis du har behov for hjælp i forbindelse med at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedrørende ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Arts HR: e-mail: hsi@au.dk.
Ansøgningen udfærdiges på dansk eller engelsk.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Formalia
- Faculty of Arts henviser til bekendtgørelse omAnsættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
- Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
- Vedrørende kvalifikationskrav og stillingsindhold henvises til stillingsstrukturen.
- Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere vedrørende videnskabelige stillinger ved Arts.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Om Arts
Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet