Tandplejer til undervisning af tandplejer- og tandlægestuderende, Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Barselsvikariat)
Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet Health, søger en tandplejer med master- eller kandidatuddannelse til en underviserstilling på Bachelorklinikken på Tandplejeruddannelsen pr. 15. november 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en midlertidig deltidsstilling på 3 dage om ugen (22,2 timer pr. uge fordelt på onsdag, torsdag og fredag). Længden af barselsvikariatet afhænger af, hvornår underviseren kommer tilbage fra barsel. Du vil løbende blive holdt orienteret om længden af barselsvikariatet.
Du kommer til at arbejde med tandpleje i en uddannelseskontekst i en afdeling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger, og du vil indgå i et team af dedikerede undervisere. Sammen skal I undervise tandplejer- eller tandlægestuderende i undersøgelse, diagnostik og behandling af primært voksne patienter med behov for non-operative behandlinger og sygdomskontrol.
Undervisning på børneklinikken kan evt. komme på tale i begrænset omfang, ligesom du vil kunne blive vejleder på tandplejeruddannelsens bachelorprojekter. Hverdagen veksler mellem klinisk undervisning og forberedelse.
Tandplejer- og tandlægeuddannelserne er sammen med instituttets øvrige uddannelser i gang med at implementere nye studieordninger, og du vil skulle bidrage til dette i samarbejde med de øvrige undervisere på uddannelserne.
Du refererer til uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft
Som person har du gode samarbejdsevner og er fleksibel og ansvarsbevidst. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og du har et godt overblik. Det er kendetegnende for dig, at du er positiv, engageret og værdsætter en dynamisk hverdag, og at du kan lide at arbejde med unge mennesker.
Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.
Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Ansøgningsfrist: 22. september 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 40
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant overenskomst.
Din ansøgning skal indeholde følgende:
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Eksporter til PDF
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil primært være klinisk undervisning på Bachelorklinikken på Tandplejeruddannelsen og på tandlægeuddannelsens 3.- 4. semester samt afholdelse af seminarundervisning, planlægning og afholdelse af evalueringer, prøver og eksamener.Du kommer til at arbejde med tandpleje i en uddannelseskontekst i en afdeling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger, og du vil indgå i et team af dedikerede undervisere. Sammen skal I undervise tandplejer- eller tandlægestuderende i undersøgelse, diagnostik og behandling af primært voksne patienter med behov for non-operative behandlinger og sygdomskontrol.
Undervisning på børneklinikken kan evt. komme på tale i begrænset omfang, ligesom du vil kunne blive vejleder på tandplejeruddannelsens bachelorprojekter. Hverdagen veksler mellem klinisk undervisning og forberedelse.
Tandplejer- og tandlægeuddannelserne er sammen med instituttets øvrige uddannelser i gang med at implementere nye studieordninger, og du vil skulle bidrage til dette i samarbejde med de øvrige undervisere på uddannelserne.
Du refererer til uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft
Dine kompetencer
Du er uddannet tandplejer med dansk autorisation, og du har en uddannelse på master- eller kandidatniveau samt erfaring fra privat praksis. Du har en høj faglighed, særligt inden for parodontologi, cariologi og sundhedspædagogik. Måske har du undervisningserfaring, og det kan også være fra frivilligt arbejde. Din tilgang til både kolleger og studerende er anerkendende, og du besidder stærke kommunikationsevner.Som person har du gode samarbejdsevner og er fleksibel og ansvarsbevidst. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og du har et godt overblik. Det er kendetegnende for dig, at du er positiv, engageret og værdsætter en dynamisk hverdag, og at du kan lide at arbejde med unge mennesker.
Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.
Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Du vil som tandplejer blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft på telefon 2126 4232.Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Ansøgningsfrist: 22. september 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 40
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant overenskomst.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Frist: 22. september 2025
Faglig kontaktperson:
Ulla Bæk Lindtoft
Sektorleder, ledende tandlæge
lindtoft@dent.au.dk
+4521264232
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 22
Forventet tiltrædelsesdato: 15. november 2025