Studentermedhjælper til forskningsprojekt om køn i universitetskontekst
Vi søger en studentermedhjælper, der kan assistere med kvalificering af AI-transskriberede fokusgruppeinterviewdata.
Fokusgrupperne består af universitetsstuderende fra statskundskab, og det er derfor er vigtigt, at du ikke er studerende på Institut for Statskundskab for at søge stillingen grundet anonymitetshensyn.
Ansættelsen består i alt af 40-50 timer, som afvikles hen over efteråret. Du skal kunne starte efter sommeren, det vil sige midt august / start september 2025 til og med november 2025. Du har selv mulighed for at fordele arbejdstiden, da den kan variere fra uge til uge, afhængig af projektets behov og dine muligheder/begrænsninger.
Om projektet
Projektet omhandler hvorvidt - og hvordan - universitetet opleves som kønnet. I projektet sætter vi fokus på studerendes erfaringer med og perspektiver på kønnede dynamikker i deres uddannelsesmiljø.
Hvad vi forventer
Vi forventer, at du arbejder selvstændigt, er imødekommende og løbende kommunikerer status på dine opgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kvalificering af AI-producerede tekster, meget gerne fokusgruppeinterview. Kvalificeringen består i at gennemrette transskriberingerne for grammatik og forståelse og tilføje angivelse af sproghandlinger såsom pauser, grin m.m. Stærke kompetencer i skriftlig dansk er derfor en nødvendighed. Derudover forventer vi, at du er samvittighedsfuld, og at du respekterer det anonymitetskrav, som projektet er underlagt. Der vil potentielt være andre praktiske opgaver i forbindelse med afvikling af interview eks. indkøb af snacks.
Arbejdssproget er dansk.
Ansøgningen
Send en motiveret ansøgning (på dansk) på max 1 side sammen med CV og karakterudskrift. Forklar i din ansøgning, hvilke kvalifikationer du har i forhold til jobbet, og hvorfor du er interesseret i det.
Frist for ansøgning er d. 7. august 2025.
Samtaler forventes gennemført d. 11. eller 12. august 2025.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ph.d-studerende Juliane Høgh Schmidt, e-mail: jhs@ps.au.dk.
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Line Møller Kristiansen, e-mail: lmkr@au.dk.
Arbejdssted
Bartholins Allé 7, DK-8000 Aarhus C.
Krav og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.