Studentermedhjælp til at koordinere mentorordning søges til Historie efteråret 2026
Den frivillige mentorordning for nye bachelorstuderende har til formål at sikre de nye studerendes trivsel på uddannelsens 1. semester. Vi søger nu en engageret tovholder, der kan bistå førsteårs-koordinatoren i arbejdet med at planlægge og understøtte de frivillige studentermentorers indsatser i efteråret 2026.
Arbejdet som mentor-koordinator vil bl.a. bestå i at:
- Bistå rekrutteringen af mentorer, evt. blandt de allerede valgte tutorer
- Planlægge en workshop/infomøde om ordningen for de frivillige mentorer forud for intro-ugen
- Koordinere indsatsen i samarbejde med cheftutorer, studievejledere, afdelingskoordinator og 1. års-koordinator
- Oprette og administrere Facebookgruppe for mentorer
- I samarbejde med mentorerne koordinerer understøttelsen af de nye studerendes studiegrupper og arbejde med læseteknikker, studiestrategier og eksamen.
- Være med til at sikre god trivsel i studiegrupperne og henvise de studerende videre, hvis der er noget som mentoren ikke kan hjælpe med.
- Afholde og facilitere midtvejsevalueringsmøde med mentorer (erfaringsudveksling)
- Udarbejde skriftlig slutevaluering (til afdelingsleder/Uddannelsesnævn)
Kvalifikationer:
Der søges 1 studerende til at påtage sig stillingen som koordinator/tovholder. Det er også muligt at søge stillingen som et par, hvorpå timerne vil fordeles imellem jer. Det forventes at vedkommende:- Læser Historie på 3. semester og frem
- Er i stand til at arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt
- Kan motivere og engagere frivillige mentorer
- Er fleksibel ift. løsning af opgaver og er i stand til at videreudvikle ordningen.
Timerne forventes primært afviklet i perioden juni 2026 til december 2026. Efter aftale kan aktiviteterne strække sig ind i foråret 2027.
Ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingskonsulent Kathrine Juul Svejstrup kjs@cas.au.dkSkriv en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du skal være den nye mentorkoordinator på Historie.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK STAT.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Om Arts
Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet