Russekretær for Økonomi og Politik og Økonomi 2026
Der søges to russekretærer for Økonomi.
Der søges yderligere to russekretærer for Politik og Økonomi.
Det er et krav at ansøgerne selv er studerende på de respektive uddannelser.
Russekretærerne vil få et job med stort ansvar og meget handlefrihed.
Der er jobstart den 1. marts 2026.
Arbejdsopgaverne vil primært bestå af:
- Planlægning af rusprogrammet
- Koordinering og afvikling af rusarrangementet
- Indsamling af materiale til ruspjece
- Udarbejdelse af budgetter og regnskab mv.
- Koordination af tutorerne
- Ansvar for studiegrupperotationsordningen
Det forventes derfor, at du som person er innovativ og har talent for organisation og administration. Desuden er det særdeles vigtigt, at du besidder gode samarbejdsevner og et godt overblik i en presset situation.
Arbejdsgangen er som følger:
Planlægning, reservation og tutor information sker alt sammen hen på foråret, mens ruspjecen typisk udarbejdes op til sommerferien i samarbejde med instituttet.
Russekretærerne medvirker også ved rusarrangementet i slutningen af august.
Russekretærerne på Oecon skal derudover primo september arrangere en dag for nye KA-kandidat studerende. Dette svarer til 10 timers arbejde til hver person.
Russekretærerne aflønnes for 200 arbejdstimer hver.
Arbejdsstedet er Universitetsbyen 51, 8000 Aarhus C.
Kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Studieleder for Økonomi, Michael Svarer, msvarer@econ.au.dk, eller Studieleder for Politik og Økonomi, Peter Bjerre Mortensen, peter@ps.au.dk.
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte kontorelev Femke Wiltink, e-mail: fw@au.dk.
I ansøgningen bedes du kort beskrive dit hidtidige studieforløb, samt andre aktiviteter du ønsker taget i betragtning. Det er muligt at søge stillingerne som et team eller enkeltperson, men hvis du søger sammen med en anden person som et team, beder vi jer sende hver jeres formelle ansøgning, hvor I refererer til den anden ansøger.
Jeres ansøgning skal være os i hænde senest den 30. januar 2026
Krav og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem
Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og
fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer
– Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.