NAT-TECH Uddannelse (SNUK) søger uddannelsesrådgiver
Nat-Tech Uddannelse søger en uddannelsesrådgiver til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Du har nu en unik chance for at blive en del af Afdeling for Studienævnsbetjening og Uddannelseskvalitet (SNUK) i Nat-Tech Uddannelse – grib den, hvis du vil være en del af en afdeling, hvor vi både har udfordrende og spændende opgaver og altid en rar og god omgangstone.
Som uddannelsesrådgiver vil du blive en fast del af et team, der håndterer studienævnsbetjening for tre studienævn, behandler eksamensklager fra studerende, procesunderstøtter kvalitetsarbejdet på fakultetets uddannelser og driver tværgående projekter med mange aktører.Vi søger en kvalificeret medarbejder, der brænder for at skabe en sammenhængende opgaveløsning, hvor de faglige hensyn vægter højt. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor den rette medarbejder kan være med til at præge stillingen og opgaverne. Den endelige opgavefordeling i teamet aftales med afdelingslederen.
Forandringer er en del af vores hverdag. Det gælder både IT-systemer og uddannelseslandskabet generelt. Derfor er det vigtigt, at du er indstillet på at bidrage nysgerrigt og konstruktivt i disse forandringer, og ligeledes at du er indstillet på skiftende opgaver og samarbejdsrelationer.
Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- Håndtering og behandling af eksamensklager efter gældende bekendtgørelser i samarbejde med studieleder
- Forberedelse, gennemførelse af og opfølgning på studienævnsmøder
- Systematisk dokumentation og juridisk sikring af de to fakulteters studieordninger, herunder arbejdet med kursusbeskrivelser i studienævnene
- Koordinering, tilrettelæggelse og gennemførelse af statusmøder og uddannelsesevalueringer i relation til Aarhus Universitets kvalitetspolitik for uddannelse
- Rådgivning af og sparring med uddannelsesansvarlige og studieledere i forhold til studieordninger, kursusbeskrivelser og uddannelsesudvikling, samt ifm. uddannelsernes kvalitetsarbejde
- Systemhåndtering, herunder udarbejdelse af juridiske studieordninger i EDDI
- Gennemførelse af projekter og bidrag til projekter inden for det studieadministrative område med samarbejde og inddragelse af relevante afdelinger og kolleger
Kvalifikationer:
- En relevant videregående uddannelse
- Interesse og forståelse for uddannelsesjura på relevant niveau
- Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
- Interesse for og forståelse for arbejdet i en politisk drevet organisation
- Interesse for og kendskab til procesarbejde og planlægning
- Kendskab til de systemer, som vi arbejder i p.t.: STADS, EDDI, samt naturligvis Officepakken
- God forståelse for administrative arbejdsgange og strukturer på området
- Gerne erfaring med projektplanlægning
Personlige kompetencer:
- Du er selvstændig, initiativrig og tager ejerskab for dine arbejdsopgaver og trives også med tæt samarbejde med kolleger fra mange afdelinger
- Du trives med komplicerede arbejdsopgaver og med en blanding, hvor også mere rutineprægede opgaver skal tilgodeses
- Du ser muligheder i de udfordringer, som du møder og går gerne nye veje
- Du trives i krydsfeltet mellem de faglige miljøer og den driftsbaserede administration
- Du har en systematisk tilgang til arbejdet og kan planlægge og prioritere din tid i en travl hverdag
- Du kan holde mange bolde i luften i en ofte travl hverdag, hvor opgaver kan lande uventet og kræve opmærksomhed her og nu
- Du er god til at skabe samarbejde mellem institutter og administrative enheder og kan fungere som bindeled mellem forskellige aktører
Vi tilbyder:
Du vil blive en del af Afdelingen for Studienævnsbetjening og Uddannelseskvalitet (SNUK), som arbejder med bl.a. sagsbehandling af merit-og dispensationssager, studenterudveksling og internationalisering af uddannelser samt uddannelseskvalitet og efter-og videreuddannelse og som p.t. består af 15 fastansatte medarbejdere.
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer/uge). Ansættelse pr. 1.maj 2026 eller snarest derefter.
Kontakt
Om Nat-Tech Uddannelse
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk