Instruktorer til Dramaturgi ved Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab
1 stilling i Teaterhistorie 1 og 2, BA samt afvikling af studieunderstøttende aktiviteter, BA:
145 arbejdstimer fordelt på to semestre a 12 ugers varighed. Ugentlig arbejdstid: 1. semester ca. 7 timer ugentligt og 2. semester 5 timer ugentligt-
Ansættelsesperiode: 15. august 2026 – 15. maj. 2027.
Det forudsættes, at ansøgerne er villige til at deltage i koordinerende møder vedr. undervisningens tilrettelæggelse og planlægning.
Ansøgerne skal redegøre for motivation, pædagogiske forudsætninger samt dokumentere faglige kvalifikationer inden for disciplinen.
Ved vurdering af ansøgere lægges der vægt på indsigt i disciplinen og eventuel undervisningserfaring.
Vi gør opmærksom på, at ansøgere skal benytte deres AU-mail i forbindelse med ansøgning.
Besked om ansættelse henholdsvis afslag vil blive meddelt inden for 2 uger efter ansøgningsfristens udløb.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Annelis Kuhlmann, dramak@cc.au.dk
Ansættelsesgrundlag
Ansættelse sker i henhold til Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Om Arts
Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet