Instruktorer til Afdeling for Historie
5 hold i følgende fag:
Efterår 2026: Verdenshistorie og danmarkshistorie 1, BA 1. semester og BA-TV 1. semester, 2 undervisningstimer om ugen i 13 uger, forberedelse 39 timer. Arbejdstimer i alt 65.
Forår 2027: Verdenshistorie og danmarkshistorie 2, 2 undervisningstimer om ugen i 13 uger, forberedelse 39 timer. Arbejdstimer i alt 65.
Ansættelsesperiode: Efterårssemester 1. september – 31. december 2026 og forårssemester 1. februar – 31. maj 2027
Der er mulighed for at angive i ansøgningen hvis man kun ønsker ansættelse for efterårssemestret 2026, angiv det da klart og tydeligt.
Det forudsættes, at ansøgeren er villig til at deltage i koordinerende møder vedr. undervisningens tilrettelæggelse og planlægning samt eventuel deltagelse i opgaveretning efter den enkelte undervisers skøn.
Ansøgeren skal redegøre for motivation, relevante pædagogiske forudsætninger samt dokumentere gode faglige kvalifikationer. Interesse for og erfaring med digitale løsninger vil blive taget i betragtning i lyset af den nye eksamensform. Vi gør opmærksom på, at du skal benytte din AU mail i forbindelse med ansøgning.
Ved vurdering af ansøgere lægges der vægt på indsigt i fagene, anbefalinger samt eventuel undervisningserfaring.
Besked om ansættelse / afslag vil blive meddelt indenfor 2 uger efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsen er under forudsætning af fornøden bevilling.
Spørgsmål kan stilles til afdelingskonsulent, Kathrine Juul Svejstrup kjs@cas.au.dk
Hvis man ønsker ansættelse til 2 eller flere hold med samme indhold, tildeles der fuld forberedelsestid (dvs. 1,5 timer pr. k-time) til den første undervisningssession (1. hold) og halv forberedelsestid til de efterfølgende hold.
Ansættelsesgrundlag
Ansættelse sker i henhold til Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Om Arts
Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet