Institutleder for Institut for Klinisk Medicin
Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, på Aarhus Universitet søger en inspirerende leder og internationalt anerkendt forsker som institutleder for Institut for Klinisk Medicin – Danmarks største sundhedsvidenskabelige institut.
Som institutleder vil du stå i spidsen for den videre udvikling af et yderst professionelt og ambitiøst institut og sikre, at det forbliver et fyrtårn for internationalt anerkendt klinisk forskning og sundhedsvidenskabelige uddannelser af højeste kvalitet.
Du vil få en central lederrolle i en dynamisk og mangefacetteret organisation med spændende og varierede opgaver, der giver dig stor indflydelse på udviklingen af klinisk forskning og uddannelse i Danmark.
Sammen med dekanatet og den øvrige del af fakultetsledelsen vil du sætte rammer og retning for videreudvikling af det samlede sundhedsvidenskabelige fakultet og Aarhus Universitet som et internationalt anerkendt universitet, der bidrager til at løse store og centrale samfundsudfordringer.
Du vil i samarbejde med institutledelsen varetage den strategiske og daglige ledelse af instituttet, mens instituttets udvikling og aktiviteter udføres i et tæt samarbejde med instituttets medarbejdere og fakultetets øvrige institutter.
Du vil spille en vigtig rolle i det unikke samarbejde med Aarhus Universitetshospital, regionshospitalerne og de øvrige sundhedsorganisationer i Region Midtjylland samt andre eksterne parter som medicinalindustri og store fonde.
Instituttet har ca. 1.300 medarbejdere. Heraf er ca. 750 videnskabelige medarbejdere, og hovedparten har delt ansættelse mellem Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital eller ét af regionens øvrige hospitaler. Hospitalet er typisk det primære ansættelsessted.
Fra sommeren 2026 ændres institutledelsen, så den daglige institutledelse består af institutlederen, instituttets sekretariatsleder og en ny stilling som økonomi- og planlægningsleder, som du vil være med til at ansætte. Derudover inkluderer institutledelsen fire viceinstitutledere, som hver især har ansvar for at drive udvalgte områder på instituttet sammen med instituttets videnskabelige medarbejdere.
Det daglige arbejde understøttes af instituttets sekretariat. Sekretariatet tæller i dag 13 medarbejdere og er kendetegnet ved et yderst kompetent og uformelt arbejdsmiljø.
I 2024 var instituttets omsætning på 660 mio. kr., hvoraf 412 mio. kr. var fra eksterne midler.
Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Stillingen som institutleder for Klinisk Medicin er en fuldtidsstilling. Ansættelsesproceduren indebærer, at der nedsættes en rådgivergruppe og et ansættelsesudvalg.
Vi forventer at afholde samtaler den 12. november 2025 (1. samtale) og den 26. november 2025 (2. samtale). Ansøgere, der kommer videre til anden samtalerunde, vil deltage i ledervurdering inden anden samtale.
Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, (Forum-bygningen), Palle Juul Jensens Boulevard 82, 8200 Aarhus N, Danmark.
Health hjemmeside (intern)
Health hjemmeside (ekstern)
Aarhus Universitet hjemmeside
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante faglige organisation.
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Eksporter til PDF
Som institutleder vil du stå i spidsen for den videre udvikling af et yderst professionelt og ambitiøst institut og sikre, at det forbliver et fyrtårn for internationalt anerkendt klinisk forskning og sundhedsvidenskabelige uddannelser af højeste kvalitet.
Du vil få en central lederrolle i en dynamisk og mangefacetteret organisation med spændende og varierede opgaver, der giver dig stor indflydelse på udviklingen af klinisk forskning og uddannelse i Danmark.
Sammen med dekanatet og den øvrige del af fakultetsledelsen vil du sætte rammer og retning for videreudvikling af det samlede sundhedsvidenskabelige fakultet og Aarhus Universitet som et internationalt anerkendt universitet, der bidrager til at løse store og centrale samfundsudfordringer.
Du vil i samarbejde med institutledelsen varetage den strategiske og daglige ledelse af instituttet, mens instituttets udvikling og aktiviteter udføres i et tæt samarbejde med instituttets medarbejdere og fakultetets øvrige institutter.
Du vil spille en vigtig rolle i det unikke samarbejde med Aarhus Universitetshospital, regionshospitalerne og de øvrige sundhedsorganisationer i Region Midtjylland samt andre eksterne parter som medicinalindustri og store fonde.
Dine kommende arbejdsområder
Dine opgaver vil primært være at:- styrke og videreudvikle rammerne for fakultetets kliniske forskning, så den understøtter samfundets behov for evidensbaseret forebyggelse, diagnostik og behandling samt sikre, at forskningen har international gennemslagskraft,
- udvikle fagligt og forskningsbaseret indhold, struktur og undervisningsformer på kandidatuddannelsen i medicin i samarbejde med studienævnet og uddannelsens aftagere,
- arbejde tæt sammen med fakultetsledelsen og de administrative støttefunktioner på Health
- samarbejde med den samlede institutledelse, dekanatet, hospitalerne og instituttets videnskabelige personale om blandt andet rekruttering, karriereudvikling, generationsskifte, ekstern finansiering og internationalisering med særligt fokus på at styrke forskning, uddannelse og innovation inden for sundhedsområdet,
- udstikke instituttets faglige vej, profil og fremtidige strategiske mål og prioriteringer under hensyntagen til de forskellige specialer og til samarbejdet med fakultetets og universitetets øvrige forskningsmiljøer,
- være ansvarlig for instituttets arbejdsmiljø og etablere rammer, der giver mulighed for en sund samarbejdskultur, hvor alle medarbejdere kan udvikle sig og trives,
- sikre økonomistyring og budgetoverholdelse i en kompleks organisation, hvor professionelle aktiviteter ofte finansieres af flere kilder.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er en visionær og dynamisk leder, som vil gå forrest i udformningen af fremtidens kliniske forskning og uddannelse, og at du:- er uddannet læge og har viden om den danske hospitalssektor, herunder rammer og betingelser for samarbejde mellem universiteter og hospitaler om klinisk forskning og uddannelse,
- har kompetencer og lyst til at være leder for erfarne ledere og gerne har erfaring med ledelse i universitetssektoren,
- er en internationalt anerkendt forsker med en stærk forskningslederprofil, inden for et eller flere af instituttets forskningsområder,
- har personlig integritet og kan kommunikere klart og respektfuldt både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk,
- har stærke samarbejdskompetencer og er en holdspiller, der kan balancere hensyn til instituttet og fakultetet som helhed,
- er indstillet på at bidrage til at løfte forskningen inden for alle de kliniske sundhedsprofessioner og i hele regionen, herunder udvikle nuværende og kommende universitetsklinikker,
- er nytænkende, har internationalt udsyn og bidrager til synligheden af instituttets og hospitalernes forsknings- og uddannelsesaktiviteter,
- har en åben, inddragende, anerkendende og imødekommende ledelsesstil og trives i en synlig lederrolle.
Om Institut for Klinisk Medicin
Instituttet bidrager til flere sundhedsvidenskabelige uddannelser og har blandt andet ansvaret for afvikling af kandidatuddannelsen i medicin med ca. 450 nye studerende om året. Instituttet har desuden et stærkt fokus på forskningsuddannelse med ca. 520 igangværende ph.d.-studerende.Instituttet har ca. 1.300 medarbejdere. Heraf er ca. 750 videnskabelige medarbejdere, og hovedparten har delt ansættelse mellem Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital eller ét af regionens øvrige hospitaler. Hospitalet er typisk det primære ansættelsessted.
Fra sommeren 2026 ændres institutledelsen, så den daglige institutledelse består af institutlederen, instituttets sekretariatsleder og en ny stilling som økonomi- og planlægningsleder, som du vil være med til at ansætte. Derudover inkluderer institutledelsen fire viceinstitutledere, som hver især har ansvar for at drive udvalgte områder på instituttet sammen med instituttets videnskabelige medarbejdere.
Det daglige arbejde understøttes af instituttets sekretariat. Sekretariatet tæller i dag 13 medarbejdere og er kendetegnet ved et yderst kompetent og uformelt arbejdsmiljø.
I 2024 var instituttets omsætning på 660 mio. kr., hvoraf 412 mio. kr. var fra eksterne midler.
Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dekan Anne-Mette Hvas på e-mail: dean.health@au.dk eller tlf.: +45 8715 2007.Ansættelsesprocedure
Stillingen er med tiltrædelse den 1. maj 2026. Ansættelsen sker som åremålsansættelse for en ansættelsesperiode på op til seks år med mulighed for forlængelse i op til tre år.Stillingen som institutleder for Klinisk Medicin er en fuldtidsstilling. Ansættelsesproceduren indebærer, at der nedsættes en rådgivergruppe og et ansættelsesudvalg.
Vi forventer at afholde samtaler den 12. november 2025 (1. samtale) og den 26. november 2025 (2. samtale). Ansøgere, der kommer videre til anden samtalerunde, vil deltage i ledervurdering inden anden samtale.
Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, (Forum-bygningen), Palle Juul Jensens Boulevard 82, 8200 Aarhus N, Danmark.
Yderligere information
Institut for Klinisk Medicin hjemmesideHealth hjemmeside (intern)
Health hjemmeside (ekstern)
Aarhus Universitet hjemmeside
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante faglige organisation.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Frist: 26. oktober 2025
Faglig kontaktperson:
Anne-Mette Hvas
Dekan
dean.health@au.dk
+4587152007
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. maj 2026