Fundraiser inden for mekanik og produktion
Vil du være med til at støtte dansk industri inden for mekanik og produktion og understøtte udvikling af viden til håndtering af tidens store udfordringer som resiliens og cirkularitet?
Så søger vi en erfaren, struktureret og samarbejdende fundraiser til Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet.
Som fundraiser ved Mekanik og Produktion vil du spille en helt central rolle for eksekvering af instituttets fundingstrategi, herunder at skabe nye forsknings- og udviklingsprojekter, og drive vores arbejde med både national og EU funding.
Instituttet har et stort uforløst potentiale for hjemtag af EU-finansiering til projekter, men for at bidrage optimalt til løsning af samfundets udfordringer, må vi blive endnu bedre til at tænke vores fundingmuligheder i en strategisk kontekst.
Du vil være helt central for udvikling og varetagelse af instituttets strategiske fundingarbejde, der understøtter instituttets arbejde med vores tre fokusområder: den grønne omstilling, digitalisering og biomekanik.
Dit arbejde vil f.eks. omfatte at sikre finansiering til vores fokusområder, eventuelle centerdannelser, samt sikre at kommende call-tekster afspejler instituttets ideer og fagligheder, og blandt andet derigennem øge vores hjemtag af forskning- og udviklingsfinansiering.
Vi søger en person, der er dygtig til, og holder af, tværgående samarbejde, da der er meget kontakt med både kollegaer på instituttet, fakultetet og AU, samt vores mange samarbejdspartnere. Du har gode kommunikative evner, organisatoriske færdigheder og kan håndtere en kompleks organisering med mange erfarne forskningsgrupper. Du står på et solidt fagligt grundlag og er initiativrig.
Derudover:
Hvis du er dygtig til teknologi og forretning, og du ønsker at bidrage til at sikre finansiering af spændende forsknings- og udviklingsprojekter, som gør en forskel i samfundet, så vil vi opfordre dig til at sende os din ansøgning og CV.
Du kan læse mere om vores institut her.
Institutleder, Anders Brandt, +45 29125815, abra@mpe.au.dk
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 31. marts 2026.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Eksporter til PDF
Så søger vi en erfaren, struktureret og samarbejdende fundraiser til Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet.
Som fundraiser ved Mekanik og Produktion vil du spille en helt central rolle for eksekvering af instituttets fundingstrategi, herunder at skabe nye forsknings- og udviklingsprojekter, og drive vores arbejde med både national og EU funding.
Instituttet har et stort uforløst potentiale for hjemtag af EU-finansiering til projekter, men for at bidrage optimalt til løsning af samfundets udfordringer, må vi blive endnu bedre til at tænke vores fundingmuligheder i en strategisk kontekst.
Du vil være helt central for udvikling og varetagelse af instituttets strategiske fundingarbejde, der understøtter instituttets arbejde med vores tre fokusområder: den grønne omstilling, digitalisering og biomekanik.
Dit arbejde vil f.eks. omfatte at sikre finansiering til vores fokusområder, eventuelle centerdannelser, samt sikre at kommende call-tekster afspejler instituttets ideer og fagligheder, og blandt andet derigennem øge vores hjemtag af forskning- og udviklingsfinansiering.
Forventet startdato og varighed
Der er tale om en fast stilling med start d. 1. juni eller efter aftale.Jobbeskrivelse
Dine primære arbejdsopgaver vil, i tæt samarbejde med ledelsen og instituttets forskningsudvalg, blandt andre være følgende:- Identificere fundingmuligheder for potentielle forsknings- og udviklingsprojekter
- Skabe kontakter mellem vores undervisere og forskere og potentielle partnere i erhvervsliv og samfund
- Bidrage til udvikling og implementering af instituttets og fakultetets fundingstrategi
- Tæt samarbejde med AU’s øvrige forskningsunderstøttelse, særligt i TECH-fakultetets sekretariat og andre institutter, samt den centrale forskningsstøtteenhed
- Generel formidling af muligheder for, og opfølgning på, finansiering af forskning og udvikling indenfor mekanik, og produktion.
- Bidrage til pitch-sessions for forskernes projektideer
- Bidrage til formulering og formidling af samfundsrelevant impact i forskningsansøgninger (f.eks. i EU og Innovationsfondsansøgninger)
Din profil
Vi søger en person, der er dygtig til, og holder af, tværgående samarbejde, da der er meget kontakt med både kollegaer på instituttet, fakultetet og AU, samt vores mange samarbejdspartnere. Du har gode kommunikative evner, organisatoriske færdigheder og kan håndtere en kompleks organisering med mange erfarne forskningsgrupper. Du står på et solidt fagligt grundlag og er initiativrig. Derudover:
- har du en relevant akademisk uddannelse på minimum kandidatniveau og gerne teknisk/naturvidenskabelig, så du har kendskab til instituttets fagområder, evt. gennem tidligere egen forskning og/eller udvikling indenfor industri og produktion.
- er det en fordel, at du har erfaring fra en lignende stilling med kendskab til både det danske og internationale forskningsfinansieringssystem
- kan du skrive, tale og forstå dansk og engelsk
- er du imødekommende og opsøgende
Hvis du er dygtig til teknologi og forretning, og du ønsker at bidrage til at sikre finansiering af spændende forsknings- og udviklingsprojekter, som gør en forskel i samfundet, så vil vi opfordre dig til at sende os din ansøgning og CV.
Hvem vi er
Institut for Mekanik og Produktion er ét ud af fire ingeniørinstitutter, som blev oprettet pr. 1. januar 2021 som et resultat af AU’s omorganisering af ingeniørområdet. Vi beskæftiger ca. 130 medarbejdere fordelt på 25 nationaliteter og arbejder med forskning og uddannelse af civilingeniører (bachelor/kandidat), diplomingeniører og ph.d.-studerende inden for instituttets faglige områder. Instituttet er organiseret i fire sektioner, som alle leverer undervisning og forskning inden for sit fagområde, og som alle har samarbejder med virksomheder om enten forsknings, undervisningsforløb eller praktikophold for vores ca. 850 studerende.Du kan læse mere om vores institut her.
Hvad vi tilbyder
- en veludviklet forskningsinfrastruktur, laboratorier og fælles udstyr
- et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere
- et arbejdsklima, der indbyder til livlig, åben og kritisk diskussion
- et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværksaktiviteter og sociale aktiviteter
- en arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Katrinebjergvej 89, 8200 Aarhus N og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Viceinstitutleder for forskning, Charles Møller +45 61677786, charles@mpe.au.dk ellerInstitutleder, Anders Brandt, +45 29125815, abra@mpe.au.dk
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 31. marts 2026.Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Frist: 31. marts 2026
Faglig kontaktperson:
Charles Møller
Viceinstitutleder for Forskning, Professor
+4561677786
charles@mpe.au.dk
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. juni 2026