AC-fuldmægtig søges til ledelsessupport og udvikling af studiestarts- og studieintensitetsinitiativer – midlertidig stilling
Vi søger en kollega, som kan hjælpe os med at lykkes med tre store opgaver i 2026: Gentænkning af vores afdelingsledersupport, udvikling af initiativer til at øge vores studerendes studieintensitet og udvikling af en række forskellige studiestartsaktiviteter for bachelor- og kandidatstuderende. Du skal være klar til en omskiftelig hverdag, hvor du indgår i den daglige opgave med at supportere en eller flere af instituttets afdelingsledere med en række forskellige administrative opgaver samtidig med at du skal kunne drive udviklingen af initiativer, som kan styrke de studerendes studiestart og deres engagement i deres uddannelse. Alt vil ske i samarbejde med et stærkt team bestående af instituttets afdelings- og uddannelseskonsulenter.
Opgaveportefølje
Dine vigtigste opgaver vil være:
- Ressourceplanlægning og koordinering af bemanding af undervisning og eksamen
- Kvalitetssikring af uddannelser og studieinformation
- Sparring og samarbejde med det videnskabelige personale om forskellige projekter og indsatser
- Udvikling, planlægning og support til diverse studiestartsaktiviteter og aktiviteter til styrkelse af de studerendes engagement
- Planlægning, afvikling og opfølgning på diverse møder og aktiviteter
- Diverse ad hoc-opgaver.
Vi forventer, at du:
- har dokumenteret erfaring med at supportere administrative ledere i universitetsregi
- har indsigt i og forståelse for akademisk og videnskabeligt arbejde
- har stærke formulerings- og formidlingsevner skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk.
- har gode IT-kompetencer
- evner at understøtte processer og overholde deadlines
- kan trives i en travl hverdag med mange forskellige aktører, deadlines og opgaver, herunder ad hoc-opgaver
- er god til at samarbejde
- har en kandidatgrad.
Der vil blive set positivt på erfaring med tilsvarende arbejdsopgaver fra en lignende stilling ved et universitet eller lign.
Vi tilbyder
- engagerede kolleger og et internationalt akademisk miljø
- alsidige arbejdsopgaver og en varieret arbejdsdag
- mulighed for at præge tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne.
Frist for ansøgning er den 27. februar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15, 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Om Arts
Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet