Har du lyst til at spille en central rolle i udvikling, planlægning og gennemførsel af undervisningen i en ny kandidatuddannelse i Natur- og Landskabsforvaltning ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet? Er du interesseret i en stilling med både biologifagligt indhold, administrative opgaver og undervisning? Er du motiveret af at udvikle case-baseret undervisning indenfor terrestriske og akvatiske økosystemer? Og kan du gøre det i tæt samarbejde med private og offentlige stakeholders og forskere i et inkluderende internationalt miljø?
Institut for Biologi og Institut for Geoscience samarbejder om at en ny 1-årig (75 ECTS) uddannelse, hvor studerende med en naturvidenskabelig baggrund (BSc i Biologi, Geoscience eller Kemi) får en kombination af faglig specialisering, træning i interdisciplinær metodeanvendelse og indsigt i institutionelle og juridiske rammer, der kvalificerer dem til at løse centrale samfundsudfordringer inden for natur, vand, klima og arealforvaltning.
Vi søger en uddannelsesudvikler til ansættelse i en 3-årig tidsbegrænset stilling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med det videnskabelige personale på Institut for Biologi, og særligt tæt med professor Signe Normand (faglig ansvarlig på uddannelsen) og lektor Tove Hedegaard Jørgensen (uddannelsesansvarlig på instituttet). Du bliver derudover tilknyttet et team af administrativt personale ved instituttet og indgår herigennem i instituttets sekretariat.
Forventet startdato og varighed
Den forventede startdato er d. 1. september 2026 og slutter den 31. august 2029, og har dermed en forventet varighed på 3 år.
Arbejdsopgaver
- Medvirke til at udvikle undervisning og undervisningsmaterialer til uddannelsen. Fokusområder vil være de dele, der relaterer til praksis og lovgivning i dansk og europæisk natur- og landskabsforvaltning. Herunder udvikling af data-drevne undervisningsaktiviteter, der inddrager forvaltningsbaserede data, R og GIS.
- Medvirke til at udvikle koncept og indhold for onboarding af studerende på uddannelsen. · Etablere samarbejde med eksterne samarbejdspartnere til undervisning og case-baserede projektforløb.
- Organisere og understøtte afvikling af dele af undervisningen, herunder feltture.
- Bidrage til at sikre sammenhæng i undervisningen på tværs af kurser i uddannelsen. Forventninger
- Stor grad af selvstændighed og initiativ i arbejdet.
- Fleksibilitet mht. arbejdstider særligt ifm. feltture.
- Bidrag til et positivt og engageret arbejdsmiljø for medarbejdere og studerende.
Kvalifikationer
- En relevant akademisk uddannelse på kandidat- eller PhD-niveau gerne med en naturvidenskabelig baggrund.
- Grundlæggende forståelse for forskningsbaseret undervisning og betydningen af at kunne omsætte denne til praksis.
- Stor viden om natur- og landskabsforvaltning.
- Kendskab til planlægning, udførelse og administrativ koordinering af projekter, undervisning og feltarbejde.
- Evne til at etablere relationer og samarbejde med forskellige fagligheder.
- En grundlæggende nysgerrighed på biologiske, geologiske og kemiske processer, og deres sammenspil.
- Gode analytiske evner og indgående kendskab til forvaltningsbaserede datasæt, R og GIS.
- Organisatoriske evner og en struktureret tilgang.
- Undervisningserfaring er en fordel.
- Gode sprogkundskaber i skrift og tale på dansk og engelsk.
Hvem vi er
Institut for Biologi varetager opgaver inden for biologisk forskning, undervisning og talentudvikling. Instituttet er organiseret med 5 sektioner: (1) Økoinformatik og Biodiversitet,(2) Genetik, Økologi og Evolution, (3) Mikrobiologi, (4) Akvatisk Biologi og (5) Zoofysiologi.
Instituttet er placeret på campus i Aarhus og har omkring 170 medarbejdere og 480 bachelor- og kandidatstuderende. Du kan læse mere om Institut for Biologi på https://bio.au.dk/.
Hvad vi tilbyder
- Et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og eksterne samarbejdspartnere.
- Et arbejdsmiljø, der opmuntrer til livlig, åben og kritisk diskussion.
- Et arbejdsmiljø med tætte samarbejdsrelationer, netværk og sociale aktiviteter.
- En arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejde og fritid.
Kontakt information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Signe Normand på tlf.: 23718009
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 20. maj 2026.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk