Hvis du læser på en ingeniøruddannelse og har lyst til give gymnasieelever et indblik i hverdagen som studerende, så vil vi gerne høre fra dig! Vi søger studerende fra ECE, MPE, CAE og BCE. På BCE dog primært Fødevareteknologi og Kemiteknologi (diplom).
Vi leder efter gode studieformidlere, som kan varetage forskellige formidlingsopgaver
rettet mod gymnasierne og potentielle studerende i det hele taget. Du bliver en del af en fælles Besøgsservice for ingeniøruddannelserne. Dine opgaver bliver primært aktiviteter rettet mod gymnasiebesøg på din egen uddannelse, men der vil også være opgaver på tværs af ingeniør-institutterne (U-days, Åbent hus, Studiepraktik mv.). Arbejdet er timelønnet, og arbejdstiderne er meget varierede. Hvis du i forvejen har et studiejob, så kan jobbet ofte fint kombineres med dette.
Send en kort ansøgning og dit CV.
Forventet tiltrædelse er 15. august 2025, eller snarest muligt herefter, med varighed indtil endt uddannelse.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.
- at være rundviser og vært ved gymnasiebesøg og lignende
- at afholde faglige workshops for besøgende gymnasieklasser og hjælpe med udvikling af indholdet
- at holde oplæg om din uddannelse (fysisk og online)
- at fortælle om din uddannelse til åbent hus-arrangementer
- én-til-én match med gymnasieelever, der gerne vil prøve at være studerende for en dag
Og en hel del mere. Vi er aktivt ved at udvikle området, og dine inputs er også velkomne
Vi tilbyder
- et studierelevant job, hvor du får erfaring med formidling og mulighed for at inspirere andre til at læse en ingeniøruddannelse på Aarhus Universitet
- et formidlingskursus, hvor du bliver klædt på til at tage imod de besøgende
- Mulighed for at udvikle dig som formidler i løbet af din studietid
Vi forventer
- at du er ingeniørstuderende på Faculty of Technical Science (Aarhus)
- at du har lyst til at formidle
- at du er ansvarsfuld, venlig og imødekommende
Arbejdstid og -sted
Du vil løbende blive kontaktet om opgaver. Som udgangspunkt er der ikke opgaver i juli, begyndelsen af august samt december. Arbejdstiden pr. måned vil være varierende, og der kan forekomme måneder med 0 timer, dvs. alt fra 0 til 10 timer om måneden kan forekomme. Arbejdsstedet er som udgangspunkt på dit uddannelsessted. Ansættelsesstedet vil være ved Adgangskursus og gymnasierettede aktiviteter.
Kontakt information
Har du yderligere spørgsmål til jobbet, kan du kontakte gymnasiekoordinator Hans Jørgen Hansen (
hjh@ak.au.dk) eller Rekrutterings- og studiestartskoordinator Anne-Mette Mikkelsen (
annem@au.dk).
Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 13. maj 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 20-21.
Formalia
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk