Vil du være med til at styrke det aktive studieliv på Aarhus Universitet og sætte dit præg på en organisation i udvikling? AU-Sport søger en engageret studentermedhjælper med gåpåmod og sans for samarbejde til at støtte udvikling i organisationen.
Om projektet
AU-Sport har indgået en samarbejdsaftale med Aarhus Universitet og har med start fra februar 2026 administreret idrætsfaciliteterne på Trøjborgvej 82–84. Dette betyder samtidig at der skal udvikles nye spændende sports- og motionstilbud rettet imod de studerende. Du bliver en del af et team af engagerede studentermedhjælpere, der alle arbejder for at udbrede sport og idræt på universitetet. Teamet koordineres af en daglig leder, som sikrer sparring og støtte i det daglige arbejde.
Stillingen er på 11 timer om ugen, og vi forventer at du er fysisk til stede på kontoret en god del af tiden.
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper vil du indgå i processen med at skabe disse tilbud, samtidig med at du vil have opgaver forbundet med at administrere dem. Derudover vil der også være opgaver forbundet med at støtte udviklingen i AU-Sports medlemsforeninger.
- Søgning af finansiering til projekter
- Udvikling af sport- og motionstilbud til studerende
- Udvikling af AU-Sport og Motions lokaler og nærområde
- Håndtering af bookinger
- Administration af medlemmer
- Konsultation og udvikling med AU-Sports medlemsforeninger
- Deltagelse i udviklingen af organisationens events
Du bliver en del af et team af engagerede studentermedhjælpere, der alle arbejder for at udbrede sport og idræt på universitetet. Teamet ledes af en daglig leder, som sikrer sparring og støtte i det daglige arbejde.
Vi leder efter dig, der:
Du er passioneret omkring studiemiljøet, og ønsker at bidrage positivt til at studerende på og omkring universitet kan deltage i meningsfulde fællesskaber. Du kan samtidig genkende følgende ting ved dig selv.
- Tør drømme stort
- Har indblik i den sportslige/foreningsmæssige verden
- Kan overskue at have mange bolde i luften
- Kan kommunikere med instruktører og deltagere på en positiv og velovervejet facon
- Er komfortabel med at udforme problemstillinger på skrift
Hvem er vi?
AU-Sport er Universitets officielle sportsforening, med 19 medlemmer under paraplyen. Derudover driver vi også AU-Sport og Motion, som er et nyt sportstilbud til studerende på campus.
Vi er en organisation, hvis formål er at skabe sport og bevægelse, og dette gør vi blandt andet gennem afholdelsen af en række events, herunder AU-Run og Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag (DSFI). Afholdelsen foregår i tæt fællesskab med vores partnere, især Studenterrådet ved Aarhus Universitet.
AU-Sport er en arbejdsplads med højt til loftet og plads til medbestemmelse. Vi værdsætter initiativ og giver gerne rum til, at du kan føre dine egne idéer ud i livet. Kontoret har et ungt og uformelt miljø, hvor socialt sammenhold – både internt og med vores samarbejdspartnere – betyder meget.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som timelønnet studentermedhjælper i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Vil du være med?
Hvis du har lyst til at understøtte det aktive studieliv på campus og gøre en reel forskel for studerende og foreninger på Aarhus Universitet, så er dette studiejob lige noget for dig. Send en motiveret ansøgning senest d. 24/5. Kom gerne ind på, hvordan dine erfaringer passer med de ting vi søger. Samtaler afholdes løbende. Forventet ansættelse den 1. juni 2026.
Ved spørgsmål, kontakt Johan Obenhausen Selmer på mail
sport@aus.au.dkVi ser frem til at høre fra dig!
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk