Vil du være med til at udvikle og udføre events for studerende på Aarhus Universitet?
AU-Sport søger en engageret studentermedhjælper med stærke organisatoriske kompetencer, som er interesseret i at indgå i et socialt arbejdsmiljø med plads til idéudvikling og nyskabelse.
Stillingen
Som eventansvarlig i AU-Sport vil du deltage i planlægningen og udførslen af de events AU-Sport afholder. Dette sker både i regi af AU-Sport selv og med vores samarbejdspartnere. Som eksempler på de events, der skal afholdes kan nævnes AU-Run og Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag (DSFI). Arbejdet koordineres af en daglig leder, der også er tilgængelig som sparringspartner. Stillingen er på 11 timer om ugen, hvoraf det forventes at man er på kontoret ca. 8 af dem. I forbindelse med afholdelse af events vil der naturligvis være en spidsbelastning.
I forbindelse med DSFI vil man ligeledes koordinere tæt med eventteamet i Studenterrådet ved Aarhus Universitet, der er vores samarbejdspartner på eventen. Af konkrete opgaver i forbindelse med DSFI kan nævnes:
- Planlægning og koordinering af idrætsdagen og sportsturneringerne – herunder koordinering med vores 19 medlemsforeninger både inden, under og efter arrangementet
- Ansvar for afviklingen af idrætsdagen og oprydning efter arrangementet
- Koordinering af frivillige, både i forbindelse med afvikling og nedtagning
- Deltagelse i den generelle planlægning af DSFI sammen med eventteamet fra Studenterrådet
- Opsætning af pladsen i ugen op til DSFI (afholdes 11. september)
Hvem er du?
Du er passioneret omkring studiemiljøet, og ønsker at bidrage positivt til at studerende på og omkring universitet kan deltage i meningsfulde fællesskaber. Vi leder efter en person, som har erfaring med at koordinering af frivillige, og som kan genkende følgende ting ved sig selv:
- Kan skabe og udføre en struktureret plan
- Trives med ansvar
- Kan holde hovedet koldt i tilspidsede situationer
- Nyder den sociale del af studielivet
- Tør drømme stort
Hvem er vi?
AU-Sport er Universitets officielle sportsforening, med 19 medlemmer under paraplyen. Derudover driver vi også AU-Sport og Motion, som er et nyt sportstilbud til studerende på campus.
Vi er en organisation, hvis formål er at skabe sport og bevægelse, og dette gør vi blandt andet gennem afholdelsen af en række events, herunder AU-Run og Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag (DSFI). Afholdelsen foregår i tæt fællesskab med vores partnere, især Studenterrådet ved Aarhus Universitet.
AU-Sport er en arbejdsplads med højt til loftet og plads til medbestemmelse. Vi værdsætter initiativ og giver gerne rum til, at du kan føre dine egne idéer ud i livet. Kontoret har et ungt og uformelt miljø, hvor socialt sammenhold – både internt og med vores samarbejdspartnere – betyder meget.
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som timelønnet studentermedhjælper i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Vil du være med?
Hvis du har lyst til at understøtte det aktive studieliv på campus og gøre en reel forskel for studerende og foreninger på Aarhus Universitet, så er dette studiejob lige noget for dig. Send en motiveret ansøgning senest d. 24/5. Kom gerne ind på, hvordan dine erfaringer passer med de ting vi søger. Samtaler afholdes løbende. Forventet ansættelsesstart den 1. juni 2026.
Ved spørgsmål, kontakt Johan Obenhausen Selmer på mail sport@aus.au.dk
Vi ser frem til at høre fra dig!
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk