Vil du være med til at styrke læringen på Aarhus Universitet (AU) gennem kreativt og professionelt videoindhold? Center for Educational Development (CED) søger en videoproducer til en 3-årig tidsbegrænset stilling på 30 timer, der skal hjælpe undervisere med at udvikle og producere engagerende og pædagogisk velfunderede digitalt læringsindhold og medieproduktioner til deres undervisning.
Om jobbet
Vi søger en kreativ og erfaren videoproducer, der kan være med til at hjælpe underviserne på AU med at producere digitalt læringsindhold og medieproduktioner til kurser, der baserer sig på et blended eller flipped learning format.
Som videoproducer bliver du en del af et tværfagligt team på 3, der arbejder med digital læring og medieproduktion. Du vil få en central rolle i at støtte undervisere i at omsætte deres faglige idéer til visuelt stærke og læringsmæssigt effektive videoer.
Om arbejdsopgaverne
De primære arbejdsopgaver vil være:
- Planlægning af medieproduktioner, herunder udarbejdelse af drejebøger i samarbejde med AU’s undervisere
- Forestå optagelser af forskellige medieformater (studieoptagelser, greenscreen optagelser, talking head optagelser, podcast etc.)
- Postproduktion og redigering af kursusnære medieproduktioner, der skal anvendes i undervisningsøjemed
- Rådgive, vejlede og hjælpe undervisere, der ønsker at prøve kræfter med egenproduktioner af digitalt læringsindhold
- Deltage i planlægning og afvikling af streaming-aktiviteter i CED, herunder livestream af forelæsninger for ungdomsuddannelserne
- Medvirken til at udvikle nye formater for læringsvideoer og blended learning
- Samarbejde med kolleger inden for pædagogik og IT.
Herudover kan du i mindre omfang indgå i øvrige opgaver i centret efter konkret aftale.
Om dig og dine kvalifikationer
Vi leder efter en kreativ person, der brænder for formidling og læring. Du har øje for det visuelle udtryk og forstår, hvordan medier kan understøtte læringsprocesser.
Vi forestiller os, at du har:
- en relevant videregående uddannelse, fx inden for journalistisk, digital pædagogik, film- og medievidenskab eller andre æstetiske fag
- kendskab til alle videoproduktionens faser – fra kamera og lys til redigering (f.eks. i Davinci Resolve eller tilsvarende)
- konkret erfaring med postproduktion, herunder color grading, lyd og fusion
- berørt studieproduktioner og muligvis også indretning af studier
- evne til at omsætte komplekse faglige emner til visuelle formater
- lyst til og trives med at samarbejde med undervisere og kolleger med forskellige baggrunde
- en nysgerrig, idérig og struktureret tilgang til dit arbejde
- kendskab til blended eller flipped learning kursusformater
- mod på at arbejde i forskellige projektstyringsværktøjer, fx Airtable
Erfaring fra uddannelsessektoren, e-læring eller produktion af undervisningsvideoer er en fordel, men ikke et krav.
Om CED ved Aarhus Universitet
Centre for Educational Development bidrager til universitetets forskning, talentudvikling, videndeling og undervisning i universitetspædagogik. Alle universitetets undervisere og ledere kan hente hjælp til deres løbende kompetenceudvikling på CED, der er en af Nordens største universitetspædagogiske enheder. Vi er omkring 60 kolleger i centeret, der er organiseret omkring digital udvikling, undervisningsudvikling og uddannelsesudvikling. Vi er ambitiøse og sætter høje krav til egne aktiviteter, både på Aarhus Universitet, i vores danske netværk og internationalt.
Vi tilbyder et spændende job i et mangfoldigt, tværdisciplinært center med kerneopgaver på tværs af hele universitetet og bred samfundsmæssig bevågenhed. Vi har et godt kollegialt miljø karakteriseret ved høj faglighed, støttende samarbejder og mulighed for løbende faglig og professionel udvikling. Vi værdsætter nysgerrighed, samskabelse, handlekraft og ekspertise.
Læs mere om CED her.
Ansættelsesvilkår og formalia
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund.
Stillingen er tidsbegrænset til 3 år med en arbejdstid på 30 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Du ansættes i centerets Afdeling for Digital Udvikling, hvor du får reference til funktionschefen. I afdelingen er der 24 andre kollegaer samt en række studentermedhjælpere.
CED har til huse i bygning 1910-1911, Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C, som også vil være dit arbejdssted.
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 49.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk