Vi mangler E-moderatorer til Forårssemesteret 2025 – er det noget for dig?

Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger E-moderatorer til efterårssemesteret til at assistere undervisere med at få streaming og optagelse af forelæsninger til at fungere optimalt:
 
  • 4-6 fra Klinik- og Sygdomslære I fordelt fra hold 1-2, hold 3-4 og hold 5-6
Til optagelse af forelæsninger og symposier.
  • 1-2 fra GOP
Til optagelse af forelæsninger og symposier.

Undervisningen der skal streames og/eller optages, foregår på de tidspunkter, der fremgår af skemaerne for jeres semestre. Udstyret til streamingen vil kunne hentes og bringes fra og til en lokation på AUH Skejby og Tandlægeskolen.

Du kan læse mere om Institut for Klinisk Medicin her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som E-moderator er din primære opgave at få streaming og optagelse til i praksis at køre – det vil sige:
  • Deltage i oplæring om opgaven
  • Hente og bringe udstyr, og opsætte udstyr og software så det er klar til start til forelæsninger
  • Starte/stoppe optagelse
  • Sørge for den rette kameravinkel
  • Mute lyd i pauser
  • Give mikrofon til spørgsmålsstilleren i salen
  • Skifte til pauseskærm
  • Uploade optagelse til Brightspace via Panopto
  • Udarbejde en vagtplan sammen med de øvrige e-moderatorer fra semestret, der sikrer, at der ALTID er en e-moderator til stede til den undervisning, der skal streames/optages
  • Opdatere e-moderator vagtplan ved ændringer i skemaet

Oplæring

Som E-moderator er du første led til at få løst potentielle tekniske udfordringer, eller at tilkalde assistance fra en tekniker.
Du vil derfor blive indkaldt til den tekniske oplæring, og samtidig blive introduceret til de praktiske ting (løn, vagtplan osv.)

Løn og forudsætninger

Opgaven honoreres med timeløn, svarende til SUL studentermedhjælpertakst (FAYL). Du vil modtage 1 times honorar for hver lektion du varetager som E-moderator + et tillæg for opsætning og nedtagning af udstyr og upload til Brightspace.

Det er en fordel, hvis du har generelt teknisk flair og eventuelt erfaring med streaming.

For at blive E-moderator er det en forudsætning at du:
  • Er studerende på det semester, hvor du ønsker at være E-moderator
  • Deltager i oplæringen
  • Deltager i planlægningen af vagtordningen for det semester du er E-moderator på
  • Møder i passende tid før forelæsningerne starter og sørger for, at det tekniske er klar til brug forud for forelæsningsstart (ca. 15. minutter før)
  • Selv finder en afløser i tilfælde af sygdom

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lise W. Licht på liselicht@clin.au.dk eller Didde Kjær Vaaben på dkv@au.dk

Ansættelsesgrundlag

Ansættelse som studenterunderviser/instruktor forudsætter normalt, at den studerende har bestået de første 2 år af en relevant bacheloruddannelse eller tilsvarende niveau. Øvrige studerende kan ansættes, hvis institutionen vurderer, at den pågældende er fagligt kvalificeret til at varetage stillingen.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Karakterblad
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet.
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 20. august 2025
Faglig kontaktperson:
Didde Kjær Vaaben Uddannelsesadministrator dkv@au.dk +4522464460
Antal ledige stillinger: 8
Timer pr. uge: 1
Forventet tiltrædelsesdato: 1. september 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103