Ved Aarhus BSS, Juridisk Institut er en stilling som undervisningsassistent ledig pr. 1. september 2026. Stillingen er tidsbegrænset, og ansættelse sker normalt for tre år, evt. med mulighed for forlængelse. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning i hvert semester.
Stillingen omfatter 15 timers holdundervisning (à 2½ løntime) samt opgaveretning. Undervisningen udbydes hvert år i efterårssemestret.
Undervisningens tidsmæssige placering, som forventes at være uge 41 og til med uge 49, fastlægges af Studienævnet, og det er ikke muligt at tage individuelle hensyn
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Bettina Lemann, tlf. 93508865, e-mail blk@law.au.dk.
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Sara Lyng Hansson, tlf.: 93521402, e-mail: sahl@au.dk
Juridisk Institut er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.
Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med knap 55 akademiske medarbejdere, et kompetent sekretariat med godt 15 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 15 ph.d.- studerende.
På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk, europæisk og international retsvidenskab. Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.
Du kan læse mere om Juridisk Institut på: http://law.au.dk/.
Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.