Vores team arbejder med karriereaktiviteter for forskellige målgrupper herunder internationale studerende. Som studentermedhjælper i vores team skal du hjælpe til med at arrangere og markedsføre karriereaktiviteter- og events for primært internationale studerende, der tager en engelsksproget uddannelse på Aarhus Universitet. Formålet med aktiviteterne er at gøre de studerende parate til at arbejde på det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse. Derudover ligger der kommunikationsopgaver i AU-Job Bank og diverse ad-hoc.
Arbejdsopgaverne inkluderer:
- Koordinere karrierearrangementer fra start til slut: Oprettelse af events i EventVærk, redigering af markedsføringstekster, kommunikation, tilmeldingsstyring, og mad- og lokalebestilling i samarbejde med relevante aktører
- Praktisk hjælp ved messer og arrangementer
- Opsættelse af events på hjemmeside via Typo3
- Planlægge og koordinere alumne-events og studiejobmesse, herunder kommunikation med alumner
- Kommunikationsopgaver i AU-Job Bank
- Oprette og analysere spørgeskemaer i SurveyXact
- Løse andre ad-hoc opgaver
Det forventes, at du:
- Læser på en videregående uddannelse
- Har stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk
- Er detaljeorienteret og arbejder struktureret
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Er åben og serviceminded
- Er motiveret til at arbejde med internationale studerende
Der er tale om to stillinger på ca. 8 timer om ugen, hvor arbejdsopgaverne deles mellem dig og en anden studentermedhjælper. Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team og få relevant hands-on erfaring inden for kommunikation, eventkoordinering og service for de internationale studerende og på sigt andre målgrupper, så send os din ansøgning.
Samtaler afholdes i løbet af maj 2026.
Løn og ansættelse er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk