Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger to studentermedhjælpere til idrætsbiologisk forskningsenhed snarest muligt. Stillingerne er tidsbegrænsede deltidsstillinger frem til 31. juli 2026.
Institut for Folkesundhed
Som studentermedhjælper på Institut for Folkesundhed bliver du en del af et internationalt anerkendt institut, hvor vi sammen arbejder for at fremme folkesundheden ved at forske i områder, der kan forebygge, behandle og lindre sygdom. Vi samarbejder bredt både internt og eksternt, og vi deler vores viden med borgere, beslutningstagere, erhvervsliv, praktikere og andre forskere – kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Instituttet bidrager til eller er ansvarlig for undervisningen i medicin, folkesundhedsvidenskab, idrætsvidenskab, optometri og sygepleje. På Institut for Folkesundhed får du ca. 200 kolleger – heraf halvfems videnskabelige medarbejdere og et tilsvarende antal ph.d.-studerende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et sundt arbejdsmiljø højt. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper er dine primære opgaver at bidrage til test af patienter med Turner Syndrom inden for det idrætsfysiologiske område. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger. Dine opgaver vil primært bestå af at bidrage til test af Vo2max på cykel, styrketest og muskelfunktionstest.
Du refererer til institutleder Michael Baggesen Klitgaard, mens din daglige leder er Mette Hansen.
Dine kompetencer
Du har en baggrund inden for Idrætsvidenskab. Det kræves, at du har erfaring med test af den fysiologiske kapacitet/præstation i en patientgruppe med Turner Syndrom.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Hansen på tlf.: +45 51666551.
Arbejdsstedet er Institut for Folkesundhed, Dalgas Avenue 4, 8000 Aarhus C, Danmark.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant gældende overenskomst.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk