Har du flair for data, grundlæggende databehandling og afrapportering? Og har du lyst til at prøve kræfter med forskelligartede dataopgaver på uddannelsesområdet på Aarhus Universitet? Så tilbyder vi to alsidige og udfordrende projektstillinger i Kvalitet, Legalitet og Optagelse.
Teamet Data og indberetninger har lige nu hænderne fulde med udviklingsopgaver, systemudskiftning og datamigrering og mangler derfor to kollegaer i de næste to et halvt år. Kollegerne skal indgå den daglige drift og hjælpe med en række forskellige opgaver i forhold til dataudtræk, indberetninger, kvalitetssikring og anden grundlæggende databehandling. Stillingerne er oplagt til dig, der er nyuddannet eller har 1-2 års arbejdserfaring i bagagen og har nysgerrighed og gå-på-mod til at bidrage til forskelligartede opgaver i samarbejde med erfarne teamkolleger.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Trække, kvalitetssikre og indberette data på uddannelsesområdet
- Hjælpe med grundlæggende kvalitetssikringsopgaver, dataudtræk og mindre præsentationsopgaver
- Indsamle og sammenstille relevante data på uddannelsesområdet afhængigt af efterspørgslen
Vi forventer, at du har:
- Gode faglige kompetencer og en relevant samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig uddannelse f.eks. statskundskab, økonomi eller matematik-økonomi
- Forståelse for grundlæggende behandling af store mængder data
- Evne til at arbejde metodisk og have fokus på detaljen
- Gode Excel kompetencer
- Engagement, nysgerrighed og ansvarsbevidsthed
- Evne til at arbejde løsningsorienteret, serviceminded og selvstændigt
Vi tilbyder:
- Et udfordrende job med varierende arbejdsopgaver
- Et godt kollegialt miljø
- Mulighed for at bidrage til analyse- og udviklingsopgaver ift. din faglige profil og interesser
Om Kvalitet, Legalitet og Optagelse
Kvalitet, Legalitet og Optagelse er et bredt favnende funktionsområde i AU Uddannelse, der både håndterer optagelse til universitetets bachelor- og kandidatuddannelser, sagsbehandling af studentersager, juridisk og uddannelsespolitisk rådgivning samt understøttelse af fælles rammer og processer på uddannelsesområdet. Data og indberetninger er et selvstændigt team i funktionsområdet, der arbejder tæt sammen med de øvrige afdelinger og resten af studieadministrationen på Aarhus Universitet. Kerneopgaverne er centreret om indberetninger til diverse myndigheder m.v., udarbejdelse og formidling af ledelsesinformation på uddannelsesområdet samt diverse analyseopgaver.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er tidsbegrænsede med udløb 31.10.2027, og med forventet start hhv. 1. april og 1. maj 2025 eller snarest derefter. Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om Aarhus Universitet, er du velkommen til at besøge
www.au.dk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte funktionschef for Kvalitet, Legalitet og Optagelse, Frederik Langkjær, på tlf. 21 65 87 24 eller teamkoordinator for Data og Indberetninger, Marianne Toftegaard Hansen, på tlf. 51 14 14 61.
Samtaler forventes afholdt mandag d. 17. marts 2025.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk