Er du en tekniker med hands-on mentalitet, ægte interesse for tekniske systemer og evnen til at tage ejerskab over dine opgaver? Så har vi stillingen til dig.
Vi søger en tekniker med relevant baggrund til en tidsubegrænset fuldtidsstilling i Health Bygningsservice ved Aarhus Universitet. Stillingen ønskes besat 1. juni 2026 eller hurtigst muligt herefter. Vi venter dog gerne på den rette kandidat. Du får direkte reference til afdelingens driftschef og bliver en del af vores stærke team af teknikere.
Er du denne person?Vi søger ikke nødvendigvis en tekniker med et specifikt svendebrev, men derimod en tekniker med en praktisk tilgang og teknisk interesse – en medarbejder som:
- Har oprigtig nysgerrighed for tekniske systemer og lyst til at forstå, hvordan tingene fungerer.
- Er ydmyg og serviceminded – du møder opgaverne med viljen til at hjælpe og finde løsninger.
- Tager ejerskab over dine opgaver og afslutter dem – du sender ikke bare problemet videre.
- Kan prioritere – du ved, hvad der skal løses nu og her, og hvad der kan vente til i morgen.
- Ikke er bange for at rejse dig fra stolen og gå ud i bygningerne for at vurdere, hvordan tingene står til.
Genkender du dig selv i dette? Så læs videre.
Om osHealth Bygningsservice varetager drift og vedligehold af fakultetets alsidige bygningsmasse – fra forskningslaboratorier og klinikker til undervisningsfaciliteter, dyrestalde og industrielle anlæg. Vi arbejder hver dag med komplekse tekniske installationer, herunder store ventilationsanlæg, kølesystemer, CTS-styringer samt gas- og vandbehandling.
Vores team består af teknikere med forskellig faglig baggrund, samt en tværgående stab bestående af projektledere, energi- og teknikleder og administrative medarbejdere.
Vores styrker:
- Stærkt fagligt og socialt fællesskab.
- Fleksibilitet og tilpasningsparathed.
- Høj grad af personlig frihed til at planlægge din arbejdsdag.
- Åbent arbejdsmiljø med vægt på ansvarlighed og engagement.
- Vi prioriterer hinanden – både fagligt og socialt.
Dine opgaverDine arbejdsopgaver spænder bredt – fra teknisk systemstyring til hands-on opgaver ude i bygningerne:
I den tekniske ende:
- Fejlfinding på tekniske anlæg og systemer, motorer, spjæld og andre tekniske komponenter som frekvensomformere og lign.
- Læse og arbejde med ledningsdiagrammer og tekniske tegninger
- Søge information i manualer og dokumentation
- Udføre drift og vedligehold af varme-, ventilations-, køle- og vandbehandlingsanlæg
- Betjene og optimere CTS-systemer (vi bruger Schneider, men erfaring med andre systemer er også relevant)
I den praktiske ende:
- Rundere bygninger og tale med brugerne om deres behov og udfordringer
- Gå ud i teknikrum for at vurdere, hvordan systemer fungerer i virkeligheden.
- Lave hands-on justeringer og ændringer – kigge på CTS'en, lave en ændring, gå ud og tjekke resultatet
- Løse lavpraktiske opgaver når behovet opstår sammen med dine kollegaer – du er ikke for fin til at få tingene til at fungere.
- Bidrage til at holde orden i teknikrum og arbejdsområder
Derudover vil du:
- Bruge Dalux til opgavestyring (du lærer systemet som en del af jobbet)
- Samarbejde med kolleger, brugere og eksterne leverandører
- Bidrage til den løbende optimering af vores tekniske infrastruktur
Du passer ind i vores team, hvis du:
- Har relevant baggrund – måske har du tillært dig tekniske kompetencer gennem tidligere arbejde eller personlige interesser. Det vigtige er, at du har teknisk forståelse og interesse.
- Kan kommunikere på dansk – både mundtligt og skriftligt. Du skal kunne begå dig på engelsk i daglige arbejdssituationer, men det er ikke et krav at være verdensmester.
- Har servicemindset – du vil gerne hjælpe og finde løsninger.
- Tager ejerskab – du tager ansvar for dine opgaver og får dem afsluttet.
- Har prioriteringsevne – du kan skelne mellem, hvad der haster, og hvad der kan vente.
- Har en praktisk tilgang – du er hands-on og ikke bange for at blive beskidt på fingrene.
- Er nysgerrig – du vil gerne forstå, hvordan systemer fungerer.
Vi tilbyder:
- En alsidig stilling med varierede opgaver fra det tekniske til det praktiske.
- Et stærkt fagligt og socialt fællesskab.
- Frihed under ansvar til at planlægge din arbejdsdag – inklusiv flextidsordning.
- Mulighed for at lære og udvikle dig teknisk og fagligt.
- Et åbent arbejdsmiljø, hvor der er plads til den enkelte.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.
Ansættelsesproces:Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Spørgsmål til stillingen: Kontakt driftschef Michael Thyrri Ammitzbøll på tlf. 21551283 eller
thyrri@au.dkTidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk