Tekniker/håndværker til vedligehold og service af tjenestebiler


Vil du sikre, at vores feltbiler altid er klar til naturarbejde? Institut for Ecoscience søger en praktisk orienteret tekniker/håndværker til vedligeholdelse og service af bilparken.

Stillingen hører til under styrkeområdet for Terrestriske Økosystemer, men der skal løses opgaver for alle sektioner ved ECOS, der har til huse på Campus Aarhus. Bilparken består af ca. 16 biler, hvoraf de fleste er terrængående feltbiler.
 

Forventet startdato og varighed
 

Der er tale om fast stilling på 10 timer ugentligt med start den 1. januar 2026.


Jobbeskrivelse


Institut for Ecoscience udfører feltarbejde over hele Danmark og råder over en stor bilpark med terrængående køretøjer. Driftssikre og sikkerhedsmæssigt forsvarlige biler er afgørende for vores arbejde. Din hovedopgave bliver at sørge for, at bilerne er i topform – fra planlagt vedligehold til koordinering af service og kontakt med autoriserede værksteder.

Timetallet er på 10 timer pr. uge.


Arbejdsopgaver inkluderer:

 
  • Vedligeholdelse af instituttets tjenestebiler på campus Aarhus
  • Rengøring af biler indvendigt og udvendigt
  • Kontrol af bilernes sikkerhed og generelle stand
  • Skift af brugsvæsker (olie, kølervæske, sprinklervæske m.m.)
  • Koordinering af service og reparationer med autoriserede værksteder
  • Hentning og levering af biler til og fra værksted
  • Bestilling af forbrugsvarer og andet relevant arbejde
 

Din profil

  • Kørekort (kategori B) er et krav
  • Relevant erfaring med vedligeholdelse og service af biler – gerne med baggrund som mekaniker, tekniker eller lignende
  • Teknisk flair og evne til at løse praktiske opgaver selvstændigt
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt med både teknisk og videnskabeligt personale
  • Kendskab til brug af IT og Outlook kalender
  • Systematisk og sikkerhedsorienteret tilgang til arbejdet
  • Fleksibilitet og evne til at prioritere opgaver i en varieret hverdag


Hvem vi er


Institut for Ecoscience udfører anvendt forskning og rådgivningsarbejde inden for terrestriske, akvatiske og marine økosystemer. Vi arbejder med biodiversitet og populationsbiologi med fokus på naturforvaltnin. Instituttets har også en større gruppe, der arbejder med arktisk natur.  Instituttet beskæftiger i øjeblikket cirka 300 akademiske og tekniske medarbejdere samt ph.d.-studerende, fordelt på to geografiske placeringer i Aarhus og Roskilde.


Hvad vi tilbyder


Arbejdsmiljøet på instituttet er baseret på teamwork og tætte arbejdsrelationer.

Afdelingen tilbyder:
  • et spændende tværfagligt miljø
  • en varieret arbejdsdag
  • et godt arbejdsklima, hvor vi hjælpe hinanden
  • et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværksaktiviteter og sociale aktiviteter
  • en arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv



Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er C. F. Møllers Allé 8, DK-8000 Aarhus C, og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
 


Kontakt information

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Viceinstitutleder, Flemming Skov, 23 34 32 74, fs@ecos.au.dk.



Deadline

Ansøgningen skal være modtaget senest tirsdag d. 25. november, 2025.
 

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og håndværkere og teknikere i staten eller anden relevant overenskomst.


Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 25. november 2025
Faglig kontaktperson:
Flemming Skov Viceinstitutleder fs@ecos.au.dk +4523343274 +4523343274
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 10
Forventet tiltrædelsesdato: 1. januar 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103