Teamleder til Infrastruktur

Aarhus Universitets fælles IT-afdeling søger en teamleder, der kan lede og coache vores medarbejdere i Infrastrukturteamet, og som har lyst til at deltage i digitaliseringen af en spændende, kompleks og ambitiøs organisation. 


Om stillingen 

Som teamleder for Infrastruktur får du ledelsesansvar for 21 dygtige og engagerede medarbejdere, herunder 16 specialister og 3-5 elever. Teamet har ansvar for universitetets netværk, VMware-miljø og en bred vifte af de platforme, som systemer og applikationer driftes på.

Du bliver en del af AU IT – universitetets fælles IT-afdeling – hvor vi er midt i en større forandringsproces. Vi arbejder målrettet på at øge vores leveranceevne, styrke agiliteten, øge innovationskraften og tage nye teknologier i brug. 

Ud over ledelsen af dit eget team får du ansvar for en eller flere tværgående strategiske indsatser, afhængigt af din profil og erfaring. 


Hvem er du? 

  • Du brænder for ledelse og har lysten til at stå i spidsen for et team af højt specialiserede og motiverede medarbejdere 
  • Som teamleder har du ikke en hands-on teknisk rolle, men et klart ansvar for ledelse, trivsel, prioritering og strategisk retning 
  • Du har en overordnet forståelse for IT-teknologier og arbejdsgange, der anvendes til at drive og udvikle netværks-, server- og storage-infrastrukturområdet 
  • Du kan sætte klare rammer og retning for dit team og sætter en ære i, at teamet har en høj leveranceevne 
  • Du forstår at motivere dine medarbejdere og skaber høj trivsel ved at have en inddragende og tillidsskabende ledelsesstil 
  • Du er opsøgende og nysgerrig og har en naturlig appetit på at øge dine egne og dine medarbejderes kompetencer 
  • Du kommunikerer klart og tydeligt og er tilgængelig for medarbejderne i det daglige 
  • Du kan agere “ikke teknisk” sparringspartner for medarbejderne og er knivskarp til at prioritere, når behovet opstår 
  • Du har gode samarbejdsevner, er vedholdende og tør at udfordre både op og ned i organisationen 
  • Du har et agilt mindset, trives med forandringer og har mod på selv at drive forandringsprocesser 
  • Du interesserer dig for tværgående ledelse, samarbejde og evner at analysere organisatoriske behov 
  • Du har flere års ledelseserfaring fra større, komplekse organisationer med teams præget af høj tværfaglighed og personlighedsdiversitet 


Hvem er AU IT? 

AU IT er Aarhus Universitets IT-afdeling. Vi arbejder målrettet og dedikeret på at skabe effektive og brugervenlige digitale løsninger for medarbejdere og studerende på Aarhus Universitet.

AU IT har 147 medarbejdere fordelt på to afdelinger. Den ledige stilling er i Infrastrukturteamet, som udgør en del af Driftsafdelingen. 
 

Om Infrastruktur 

I Infrastrukturteamet driver og udvikler vi den underliggende IT-infrastruktur, der understøtter resten af universitetets IT-landskab. Det omfatter netværk, servere, storage samt et stigende antal infrastrukturservices, herunder DNS, DHCP, RADIUS, loadbalancering, server-virtualisering, internetforbindelser m.fl.

På grund af den brede portefølje af leveranceområder er Infrastrukturteamet organiseret i tre faggrupper: Netværk, Compute og IP-services – hver med sin egen koordinerende rolle.

Infrastrukturteamet er i fuld gang med at hæve niveauet for både leverancer og den professionelle tilgang, der forventes af en moderne IT-afdeling. Det betyder blandt andet, at der i højere grad er fokus på at agere serviceleverandør og på at arbejde mere proaktivt med den daglige drift.

Teamet har for nylig gennemført et større strategiforløb og udarbejdet en strategi, der sætter retningen frem mod 2030. Det forventes, at den nye leder skal forholde sig til denne strategi og lave review sammen med relevante medarbejdere.
 

Hvad kan vi tilbyde dig? 

  • Du bliver en del af en stor IT-afdeling, der ønsker at skabe de bedste digitale rammer for universitetets medarbejdere og studerende 
  • Et fagligt skarpt og inspirerende miljø 
  • Gode muligheder for både faglig og personlig kompetenceudvikling 
  • Fleksible arbejdsforhold, hvor der er plads til familien og privatlivet 
  • Et afslappet miljø med en uformel omgangstone, hvor vi interesserer os for hinanden og husker at grine sammen 
  • Vi lægger vægt på at give hinanden kvalificeret sparring 

Læs mere om AU IT.
Læs mere om Aarhus Universitet.


Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge. 

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation (Akademikere i Staten eller Prosa) afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. 


For yderligere oplysninger om stillingen 

Kontakt IT-driftschef Søren Christensen, schristensen@au.dk tlf: 2338 2388 eller vicedirektør Peter Bruun, peter.bruun@au.dk, tlf: 4045 0789. 


Ansættelsesprocessen 

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 3 (første samtalerunde er den 14. og 15. januar 2025) og uge 4 (anden samtalerunde er den 23. januar 2025). 

Kandidater, som går videre til anden runde samtaler, vil blive bedt om at gennemføre en personprofiltest. Der vil være en tilbagelæsning af profilen med HR mellem første og anden runde samtaler.



Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 7. januar 2026
Faglig kontaktperson:
Søren Christensen Drifts- og teknologichef schristensen@au.dk +4523382388 +4587159406
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. marts 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103