Vi søger pr. 1. april 2025 studerende til vejledningsopgaver samt drift af vores Studieværksteder på Institut for Byggeri og Bygningsdesign. Hvis du læser på en ingeniøruddannelse og har lyst til at hjælpe undervisere og medstuderende, så vil vi gerne høre fra dig! Vi søger primært studerende indenfor bygningsingeniøruddannelserne.
Vi leder efter gode studenterundervisere, som kan varetage forskellige vejledningsopgaver i forbindelse med vores workshops om digitale værktøjer, samt drive de Studieværksteder, som vi tilbyder til vores 1. årsstuderende. I Studieværkstedet kan man få hjælp og råd til pensum og opgaver.
Send en kort ansøgning og dit CV inden den 2. marts 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 11.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.
- At vejlede indenfor primært REVIT og FEM-Design workshops.
- At starte og drive Studieværksteder i hvert semester. Vi har 1 Studieværksted på vores diplomingeniøruddannelser og 1 Studieværksted på vores B.Sc uddannelse.
- At hjælpe undervisere med forefaldende arbejde, f.eks. retning af opgaver
Og en hel del mere. Vi er aktivt ved at udvikle området, og dine inputs er også velkomne.
Vi tilbyder
- Et studierelevant job, hvor du får erfaring med vejledning og mulighed for at udvikle dine egne faglige og didaktiske kompetencer
- Mulighed for at udvikle dig som formidler i løbet af din studietid
Vi forventer
- At du er ingeniørstuderende på Institut for Byggeri og Bygningsdesign.
- At du har lyst til at formidle
- At du er ansvarsfuld, venlig og imødekommende
Arbejdstid og -sted
Du skal forvente en arbejdsbelastning på op til 50 timer pr. semester (september - december og februar – maj). Arbejdsstedet er som udgangspunkt på dit uddannelsessted.
Ansættelsesstedet vil være ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C.
Kontakt information
Har du yderligere spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Viceinstitutleder for Uddannelse, Karsten Völcker (
kav@cae.au.dk).
Formalia
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk