Student Instructor til Adorno Medieteknik / MedJour

Har du lyst til at være en del af et teknisk og kreativt miljø – og hjælpe andre studerende med at blive klogere på videoproduktion?


Adorno Medieteknik ved Aarhus Universitet søger en studerende til en stilling som Student Instructor. Du skal kunne træde til, når vi har travlt eller oplever sygdom, samt assistere med tekniske og praktiske opgaver et par gange om ugen.
 

OM JOBBET

Du kommer til at indgå i et lille, engageret team, hvor vi:
 
  • Underviser i videoredigering med DaVinci Resolve Studio
  • Arbejder med Sony-videokameraer og tilhørende AV-udstyr
  • Udlåner AV-udstyr til studerende og kollegaer
  • Løser ad hoc-opgaver og hjælper kollegaer med produktionsopgaver

Erfaring med programmerne og udstyret er en fordel, men ikke et krav – du skal blot have lysten til at lære og modet til at prøve dig frem undervejs.
 

HVEM ER DU?

Vi leder ikke nødvendigvis efter eksperter, men efter en nysgerrig, pålidelig og samarbejdsorienteret kollega. Du trives i et miljø hvor det er okay at fejle for at blive bedre, og hvor der er plads til ærlighed, personlighed og menneskelighed.

Tekniske færdigheder kan altid læres – det vigtigste er din indstilling og lyst til at bidrage, og at du er initiativrig og god til at få øje på opgaver, før du bliver bedt om at løse dem.
 

PRAKTISK

  • Stillingen er tidsbegrænset til 1 år med mulighed for forlængelse
  • Du skal være indskrevet som studerende ved Aarhus Universitet i hele perioden
  • Arbejdstiden er fleksibel og aftales løbende efter behov

Kan du se dig selv i stillingen, så send en ansøgning til os senest mandag d. 30. juni 2025.

Start 1. september 2025 - samtaler afholdes i uge 32

Kontakt-info:
Aarhus Universitet - Adorno Medieteknik Helsingforsgade 8, 8200 Aarhus N

Sidse Prehn Thomsen
Medietekniker Mobil: +45 2429 3238
Mail: spt@cc.au.dk

Ansættelsesgrundlag

Ansættelse sker i henhold til Skatteministeriet og SUL (studenterundervisere).
Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 30. juni 2025
Faglig kontaktperson:
Sidse Prehn Thomsen Medietekniker spt@cc.au.dk +4524293238 +4587168851
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 2
Forventet tiltrædelsesdato: 1. august 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103