Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studenterunderviser til Folkesundhed – problemstilling og tilgange pr. 15. august 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling i 2 år.
Institut for Folkesundhed
Som studenterunderviser på Institut for Folkesundhed bliver du en del af et internationalt anerkendt institut, hvor vi sammen arbejder for at fremme folkesundheden ved at forske i områder, der kan forebygge, behandle og lindre sygdom. Vi samarbejder bredt både internt og eksternt, og vi deler vores viden med borgere, beslutningstagere, erhvervsliv, praktikere og andre forskere – kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Instituttet bidrager til eller er ansvarlig for undervisningen i medicin, folkesundhedsvidenskab, idrætsvidenskab, optometri og sygepleje. På Institut for Folkesundhed får du ca. 200 kolleger – heraf halvfems videnskabelige medarbejdere og et tilsvarende antal ph.d.-studerende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et sundt arbejdsmiljø højt. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Dine arbejdsopgaver
Som studenterunderviser er din primære opgave at varetage holdundervisning på kurset ”Folkesundhed – problemstillinger og tilgange” på 1. semester af bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem undervisning af høj kvalitet.
Kurset ”Folkesundhed – problemstillinger og tilgange” på 1. semester på bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab er et 10 ECTS kursus, som indbefatter en bred introduktion til folkesundhed med fokus på folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger, kernebegreber, modeller, teorier, tilgange og metoder, som særligt anvendes indenfor folkesundhedsvidenskab
Folkesundhed - problemstillinger og tilgange (au.dk - kursuskataloget).
Holdundervisningen på kurset omfatter en blanding af opgaver, som de studerende har set på hjemmefra og opgaver som løses til holdundervisningen. Som studenterunderviser vil du få mulighed for at bidrage i planlægningen af holdundervisningen samt varetage holdtimer. I efteråret 2025 ligger holdundervisningen om mandagen, hvor der undervises på to hold. Det samlede konfrontationstimetal forventes at være omkring 34 timer i alt (dvs. 17 timer per hold). Der vil være 6 timers holdundervisning i nogle uger i løbet af semesteret (uge 37-uge 47).
Dine opgaver vil primært bestå af:
- Undervisning i form af varetagelse af holdtimer
- Deltagelse i eventuelle koordineringsmøder
Du refererer til institutleder Michael Baggesen Klitgaard, i det daglige til kursusleder Cecilie Nørby Lyhne.
Dine kompetencer
Du har en baggrund inden for folkesundhed og har gennemført 5. semester på bachelorniveau.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor Cecilie Nørby Lyhne, e-mail
cnth@ph.au.dk, tlf.: +45 23985515.
Arbejdsstedet er Institut for Folkesundhed, Dalgas Avenue 4, 8000 Aarhus C, Danmark.
Ansættelsesgrundlag
Ansættelse som studenterunderviser/instruktor forudsætter normalt, at den studerende har bestået de første 2 år af en relevant bacheloruddannelse eller tilsvarende niveau. Øvrige studerende kan ansættes, hvis institutionen vurderer, at den pågældende er fagligt kvalificeret til at varetage stillingen.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til
Cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Karakterblad
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet.
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk