Studentermedhjælpere til Events og Kommunikationsstøtte

Kunne du tænke dig at udvikle dine kompetencer indenfor events og kommunikation og arbejde i en afdeling med mange forskellige specialer inden for kommunikationsfaget, så har vi det helt rigtige studiejob til dig!

Om jobbet

Aarhus Universitet søger pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter en studentermedhjælper til opgaver i Events og Kommunikationsstøtte i Universitetsledelsens Stab. Der er tale om en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 8 timer fordelt på 1-2 dage.

Arbejdsopgaver

Opgaverne vil bl.a. bestå af følgende:
  • at oprette produkter og systemstyring i e-handelsplatformen Magento
  • at ekspedere og fakturere konferencevarer i AU Webshop samt efterfølgende afsende varerne
  • at opdatere vores CRM-system med relevante kontakter
  • at indgå i universitetets besøgstjeneste, som består af rundvisninger på universitetet og i Universitetsparken (på dansk og engelsk)
  • at hjælpe til ved konferencer og arrangementer på universitetet
  • at svare på generelle spørgsmål om Aarhus Universitet (telefoniske og skriftlige) på henholdsvis dansk og engelsk
  • at hjælpe med forefaldende kontorarbejde
  • at anvende Microsoft Outlook, Microsoft Office-pakken og lejlighedsvis redigere hjemmesider i vores CMS-system.
Derudover vil der løbende være mulighed for at hjælpe til ved afviklingen af større og mindre events og konferencer på Aarhus Universitet. Dette arbejde ligger uden for den almindelige arbejdstid og vil derfor blive honoreret særskilt.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er åben, hjælpsom, servicemindet og imødekommende, har gode engelskkundskaber, har flair for it og tør tale til en forsamling. Du må gerne have gennemført et til to år af dit studium.

Om Events og Kommunikationsstøtte

Du bliver en del af et team, som består af en chef, 22 events- og kommunikationsmedarbejdere og 4 andre studentermedhjælpere. Vi har en travl hverdag i et uformelt arbejdsmiljø, så du skal have lyst til at tage fat og kunne arbejde selvstændigt. Se mere om afdelingen her

Vi sørger for oplæring, så du får informationer om Aarhus Universitet, administrationens afdelinger, Events og Kommunikationsstøtte og de mest almindelige spørgsmål.

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat til en arbejdstid på gennemsnitlig 8 timer om ugen.

Du ansættes som timelønnet studentermedhjælper i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Arbejdsstedet er Trøjborgvej 82-84, bygning 1910, 8000 Aarhus C.

For yderligere oplysninger om stillingen

Du kan få flere oplysninger hos kommunikationsmedarbejder Majbritt Nielsen på tlf. 4055 7028 eller mail majn@au.dk  

Ansættelsesprocessen

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3 eller uge 4.

Tiltrædelse for stillingen 1. februar 2026.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest mandag d. 22. december 2025.
 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 22. december 2025
Faglig kontaktperson:
Majbritt Nielsen Specialkonsulent majn@au.dk +4540557028
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 8
Forventet tiltrædelsesdato: 1. februar 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103