Studentermedhjælpere søges til Kandestøberen ved Institut for Statskundskab

Kandestøberen ved Institut for Statskundskab søger 3 studentermedhjælpere - 1 administrator og 2 redaktører til varig ansættelse.
’Kanden’ er IFSK’s studenterblad for studerende og ansatte, og udkommer en gang i kvartalet. Bladet indeholder både en faglig og en humoristisk del, så der er noget for alle. Der er fri adgang til vores ugentlige redaktionsmøde, hvor vi garanterer kaffe og hyggeligt samvær.
Administratorens opgaver består i at varetage Kandestøberens økonomi, hvilket primært indebærer søgning af fondsmidler og forhandling af annonceaftaler.
Redaktørernes opgaver består i at afholde det ugentlige redaktionsmøde, redigere og udgive Kandestøberen fysisk samt opdatere vores hjemmesides indhold.

Praktisk info

Den månedlige arbejdstid er 10 timer og arbejdsstedet er Institut for Statskundskab, Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C.
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 27. april 2026. Tiltrædelse er 1. maj 2026 eller snarest derefter. 
Send os en kort motiveret ansøgning og et CV, hvor der står hvilken linje og hvilket semester du er tilknyttet.
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Astrid Valdgård Schmidt, e-mail: avs@au.dk.

Krav og vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 27. april 2026
Antal ledige stillinger: 3
Timer pr. uge: 2,5
Forventet tiltrædelsesdato: 1. maj 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103