Studentermedhjælpere søges til forskningsprojekter på Institut for Økonomi

På institut for Økonomi ved Aarhus Universitet har vi et antal stillinger som studentermedhjælper til forskningsprojekter inden for arbejdsmarkeds- og boligøkonomi samt eksperimental økonomi ledige til besættelse snarest muligt efter aftale.

Om jobbet

Som studentermedhjælper vil du blive tilknyttet et eller flere af nedenstående forskningsområder og projekter på instituttet indenfor arbejdsmarkeds- og boligøkonomi samt eksperimental økonomi, og du vil få god erfaring med programmering og dataanalyse i praksis.

Vi søger to studentermedhjælpere til forskningsprojekter indenfor arbejdsmarked- og boligøkonomi. Herunder til projektet Local Amenities and Long Term Integration of Immigrants, som primært undersøger betydningen af lokale offentlige goder i nærområdet (fx uddannelsesinstitutioner) for integration af indvandrere.  Du vil her bl.a. komme til at arbejde med registerdata fra Danmarks Statistik. (Kontaktperson: Anna Piil Damm).

Desuden søger vi en studentermedhjælper til forskningsprojektet Discriminatory Beliefs. Projektet anvender økonomiske eksperimenter og survey spørgsmål til at undersøge og forstå fordelingen af holdninger til kønsforskelle på landsplan - i sammenhæng med arbejdsrelaterede karakteristika og færdigheder (Kontaktperson: Nickolas Gagnon).
 
Som studentermedhjælper hos os vil du bl.a. komme til at beskæftige dig med:
  • Assistance til forskere med databehandling via programmering i diverse kodningssprog herunder SAS og Stata.
  • Arbejde med registerdata, herunder hjælpe med strukturering og analyse af data.
  • Anvendelse af statistisk software til estimationer af økonometriske modeller.
  • Afrapportering, herunder produktion af tabeller, figurer mv.
  • Indsamling af relevant forskningslitteratur samt indsamling og bearbejdning af informationer fra internettet til forskningsdatabaser.
  • Ad hoc administrativ assistance til projektledere.
Dine konkrete arbejdsopgaver aftales løbende med den/de ledende forskere på projekterne.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med et studie i økonomi, matematik-økonomi eller politik-økonomi. Vi forventer, at du er fagligt stærk og har en generel forståelse og interesse for økonomiske data og modeller. Erfaring med programmering i forskellige værktøjer som SAS, Stata og R vil være en fordel men ikke et krav.

Herudover forestiller vi os, at du:
  • har en generel interesse for programmering samt arbejdet med indsamling og analyse af data
  • er kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og har en høj arbejdskapacitet
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • kan lide at skrive, og er god til at formulerer dig på både dansk og engelsk
  • har mod på og lyst til at udvikle nye kompetencer, fx inden for programmering.
Ved udvælgelsen af kandidater lægger vi dels vægt på din fagportefølje og dels på opnåede karakterer på studiet.

Har du spørgsmål til stillingenerne, er du velkommen til at kontakte de ansvarlige forskere på projekterne;

Professor Anna Piil Damm, apd@econ.au.dk
Adjunkt Nickolas Gagnon, nickolasgagnon@econ.au.dk

Har du behov for hjælp til at uploade din ansøgning mm., bedes du kontakte kontorelev Sara Thordahl Lavridsen pr. mail: stl@au.dk eller mobil: +45 87150807.

Ansættelsesvilkår

Arbejdstiden ud gør 9 timer gennemsnitligt pr. uge. Under ansættelsen er der mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden efter aftale med nærmeste leder, fx i forbindelse med eksamensperioder.

Stillingerne ønskes besat pr. hhv. 15. juli eller 1. august 2025 eller snarest muligt efter aftale.

Arbejdsstedet er Institut for Økonomi, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V

Du ansættes som studentermedhjælper med løn og ansættelsesvilkår i henhold til
gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10- fællesoverenskomsten), organisationsaftale mellem Finansministeriet og PROSA/STAT IT-medarbejder (PROSA) i statens tjeneste samt den til en hver tid gældende lokalaftale.

Ansættelsesprocedure

Ønsker du at komme i betragtning til en af stillingerne, skal du via ansøgningsformularen sende din motiverede ansøgning, CV, relevant dokumentation for igangværende uddannelse samt eventuel dokumentation for tidligere relevant beskæftigelse og kvalifikationer i øvrigt. Angiv gerne hvilket forskningsområde, du ønsker at blive tilknyttet.

Send din ansøgning med angivelse af mulig ansættelsesstart senest 29. juni 2025.

Der er mulighed for en tidsbegrænset stilling af op til 24 måneders varighed med start 1. august 2025 eller efter aftale samt tre varige stillinger med start i midt juli 2025 eller efter aftale.

Krav og vilkår

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 29. juni 2025
Faglig kontaktperson:
Anna Piil Damm Professor apd@econ.au.dk +4587165146
Antal ledige stillinger: 4
Timer pr. uge: 9
Forventet tiltrædelsesdato: 15. juli 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103