Studentermedhjælper til webkommunikation

Kommunikationsafdelingen på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studentermedhjælper til webopgaver pr. 1.februar 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på ca. 7 timer om ugen.

Vi er et team på otte medarbejdere og en studentermedhjælper, der alle arbejder med kommunikation og medier. Opgaverne spænder bredt; fra koordinering og produktion af intern og ekstern kommunikation til support og udvikling af web. 

Atmosfæren på kontoret er uformel, og vi har det godt med hinanden. Vi lægger vægt på gensidig inspiration, sparring og en høj grad af åbenhed i det daglige arbejde.

Dine arbejdsopgaver

Som web-studentermedhjælper er dine primære opgaver at redigere og opsætte indhold på Healths interne og eksterne hjemmesider.

Dine opgaver vil primært bestå af at:
  • yde websupport til lokale redaktører på Health
  • redigere og opsætte indhold i vores CMS TYPO3
  • analysere og kvalitetssikre webindhold med Siteimprove
  • løse mindre ad hoc-opgaver i afdelingen

Dine kompetencer

Du interesserer dig for digital kommunikation og har lyst til at arbejde med CMS og hjemmesider.

Og du:
  • er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • har lyst til at arbejde i forskellige IT-systemer
  • er imødekommende, serviceminded og samarbejdsorienteret
  • arbejder selvstændigt og tager initiativ
  • spørger hellere én gang for meget end én gang for lidt, hvis du er i tvivl om, hvordan du løser en opgave.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte webkoordinator Jann Thiele Zeiss på tlf.: 23 29 91 28 eller mail: jtz@au.dk.

Arbejdsstedet er Institut for Fakultetet Health, Vennelyst Boulevard 4, 8000 Aarhus C.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat. 

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 5. januar 2026
Faglig kontaktperson:
Jann Thiele Zeiss Webkoordinator jtz@au.dk +4523299128
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 7
Forventet tiltrædelsesdato: 1. februar 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103