Studentermedhjælper til Sektion for Økoinformatik og Biodiversitet, Institut for Biologi

Vil du arbejde i et biologisk forskningsmiljø? Kan du lide at arbejde med administrative og praktiske opgaver? Kan du arbejde selvstændigt, men også løfte i flok? Så er det måske dig, som vi søger.
 
Institut for Biologi ved Aarhus Universitet søger en studentermedhjælper til Sektion for Økoinformatik og Biodiversitet pr. 15. august 2025 eller snarest derefter med varighed til endt uddannelse. 

Den gennemsnitlige arbejdstid er 8 timer pr. uge.
 

Jobbeskrivelse

Du vil varetage administrative opgaver på Sektion for Økoinformatik og Biodiversitet, f.eks. opdatering af dørskilte og medarbejdertavler, administration af infomaterialer på sektionens SharePoint m.fl. Derudover vil du bidrage til sektionens forskningsprojekter efter behov (f.eks. indtastning af data).  
 

Din profil

Vi lægger vægt på, at du:
  • har en stor portion gå-på-mod, er serviceminded og fleksibel
  • er struktureret og kan planlægge dine egne opgaver
  • kan lide at samarbejde og have kontakt til mange mennesker
  • er god til dansk og engelsk


Hvem vi er

Institut for Biologi er placeret på campus i Aarhus og varetager opgaver inden for biologisk forskning, undervisning og talentudvikling. Instituttet har omkring 210 medarbejdere og 480 bachelor- og kandidatstuderende.

Som studentermedhjælper bliver du en del af Sektion for Økoinformatik og Biodiversitet: https://bio.au.dk/om-instituttet/sektioner/oekoinformatik-og-biodiversitet
 

Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er Ny Munkegade 114–116, 8000 Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
 

Kontakt information

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Professor Wolf Eiserhardt, +45 2778 2857, wolf.eiserhardt@bio.au.dk


Ansøgningsfrist 

Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 21. juli 2025. 

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten). 
 
Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 21. juli 2025
Faglig kontaktperson:
Wolf Eiserhardt Professor wolf.eiserhardt@bio.au.dk +4527782857
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 8
Forventet tiltrædelsesdato: 15. august 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103