Rådgivnings- og støttecentret under AU uddannelse søger en studentermedhjælper til tiltrædelse den 1. december 2025. Stillingen er på 6 timer ugentligt.
Centret består af en centeradministration og to fagteams. Pædagogisk Psykologisk
Uddannelsesrådgivning yder støtte til studerende med psykiske og neurologiske
funktionsnedsættelser. Læse- og skrivevejledningen yder støtte til med studerende med dysleksi og dyskalkuli.
Du kan læse om centret her.
Vi søger en studentermedhjælper med ansættelsessted i Fredrikshus på Fredriks Nielsens Vej 5, 8000 Aarhus C.
Du skal bistå med:
- Varetage booking af møder med studerende og mentorer.
- Behandle indkomne ordrer vedr. støtteydelser.
- Mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk og engelsk – nogle af de studerende, vi servicerer, taler ikke dansk.
- Rekruttere og administrere ansættelse af studiementorer og faglige støttelærere.
- Behandle løn for mentorer.
- Ad hoc opgaver i administrationen.
Vi søger en medhjælper med gode samarbejdsevner, og vi lægger vægt på, at du:
- Er kyndig i almene IT-programmer som Excel, Outlook og Word. Det vil være en fordel, at du er meget dygtig til at bruge Excel.
- Har et godt kendskab til studiemiljøet på Aarhus Universitet og føling med, hvordan man kommer i kontakt med de studerende.
- Er fleksibel og indstillet på at arbejde med mange og forskellige opgaver – både nye udfordrende opgaver og nødvendige praktiske opgaver med mange gentagelser.
- Har overblik og er god til at planlægge og tænke fremad.
- Kan arbejde selvstændigt og systematisk.
- Er indstillet på at deltage i det kollegiale samvær.
- Har lyst til at være fysisk på kontoret hver uge.
Vi vil prioritere en medhjælper, der har mulighed for at blive hos os i længere tid, da man for at komme ind i alle jobbets aspekter skal være ansat et år.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne hos centerledelsessekretær Pernille Borum på
pborum@au.dk eller hos centerleder Mette Wittorff Schmidt på
mws@au.dk.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som studentermedhjælper i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk