Kunne du tænke dig et studiejob, der udvikler dine evner inden for tekstforfatning og kommunikation generelt? Kan du sætte dig ind i de systemer, vi bruger til e-mail-marketing, web etc. Så er det her job måske lige dig.
Som studentermedhjælper hos os får du erfaring med at skrive til vores mange forskellige interessenter, og du bliver en dreven bruger af vores systemer til kommunikation.
Du bliver tilknyttet en kommunikationspartner i Aarhus BSS It og Kommunikation, men du kommer til at samarbejde med kommunikationsenhedens øvrige medarbejdere, som er beskæftiget med alt fra presse til web. Du bliver en del af en kultur, hvor vi gør meget ud af at bibeholde et trygt og lærende miljø. Når du begynder, får du en grundig oplæring, og du vil få løbende sparring undervejs.
Aarhus BSS It og Kommunikation kombinerer ekspertise inden for kommunikation, it og digitalisering for at skabe unikke løsninger. Fra skræddersyet kommunikation og robust it-infrastruktur til digital transformation og innovation.
Arbejdstiden er i gennemsnit 8 timer om ugen. Mødetiderne er fleksible, og der er mulighed for fleksibilitet i eksamens- og ferieperioder.
Du ansættes som timelønnet studentermedhjælper med løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftalen imellem Finansministeriet og HK/Stat.
Aarhus BSS It og Kommunikation er placeret i Universitetsbyen 73, bygning 1854, 8000 Aarhus C, og det vil være dit primære arbejdssted.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt kommunikationspartner Rikke Weigelt på 8716 4112 eller rwr@au.dk
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte kontorelev Femke Wiltink, e-mail: fw@au.dk
Vi forventer at afholde samtaler i uge 2. Til samtalen vil vi bede dig løse en kort case, så vi får et indblik i dine skriftlige kompetencer.
Forventet tiltrædelsesdato er 17. januar 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: mandag 15. december 2025 kl. 23.59 CET