Studentermedhjælper til Institut for Klinisk Medicin

Sekretariatet ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studentermedhjælper til administrative opgaver i ca. 8 timer/uge, fra 1. november 2025. Stillingen er en tidsbegrænset og ophører den dag du dimitterer eller ikke længere er studerende.

Institut for Klinisk Medicin

Som studentermedhjælper på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som studentermedhjælper vil du komme til at arbejde i vores sekretariat som har kontor på Aarhus. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Institutsekretariatet – hvem er vi?

Som studentermedhjælper vil du indgå i et sekretariat bestående af 11 engagerede medarbejdere med meget forskellige faglige baggrunde og forskelligartede opgaver. Vi er et udadvendt sekretariat med mange samarbejdspartnere internt på universitetet og eksternt til universitetshospitalet, regionshospitalerne og andre offentlige og private organisationer.

Dine arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper er dine primære opgaver at understøtte sekretariatet med en række administrative opgaver. Du bidrager til at sekretariatets driftsopgaver bliver løst og henvendelser til institutsekretariatet bliver kanaliseret det rigtige sted hen. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med kompetente kolleger. Stillingen kræver fremmøde på kontoret og der vil kun i meget begrænset omfang være mulighed for hjemmearbejde.

Dine opgaver vil primært bestå af:
  • At lave oprettelser i forskningsdatabasen REDcap
  • At behandle timesedler og taste timeløn
  • Løbende evaluering og opdatering af vores timelønsproces
  • At udtrække rapporter over de studerendes evalueringer af klinikophold, bl.a. ved hjælp af statistikprogrammet STATA
  • At sagsbehandle diverse henvendelser og sørge for at videresende til rette personer
  • At gå praktisk til hånde ved eksaminer
  • At have ansvaret for oprydning og opfyldning på vores lager, makulering og andre forefaldende opgaver
  • At bistå alle sekretariatets medarbejdere ved ad hoc opgaver, herunder journalisering

Dine kompetencer

Du er i gang med din uddannelse, gerne inden for et samfundsvidenskabeligt område.
Det er vigtigt for os, at du har flair for IT og har mod på at sætte dig ind i nye IT-systemer. Kendskab til STATA, REDCap og AU Timeløn er en fordel – ligesom erfaring med at arbejde i Office-pakken, særligt Excel og Outlook, er det.

Vi søger en studentermedhjælper som er struktureret og kan bevare overblikket – opgaverne er mangeartede og stiller krav til fleksibiliteten. Derfor kræver det også at du kan tilrettelægge dine egne arbejdsopgaver og prioritere hvad der er vigtigst at håndtere først.

Som person er du serviceminded, imødekommende og udadvendt og du bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer at du har gode formuleringsevner på både dansk og engelsk – på skrift og i tale.

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med masser af hjælpsomme kollegaer
  • Et studiejob hvor gensidig fleksibilitet er et nøgleord
  • En uformel omgangstone
  • Et studierelevant job, der peger i en bred administrativ retning.
Du refererer til sekretariatsleder Maria Bøndergaard Røjkjær.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Maria Bøndergaard Røjkjær tlf.: +45 2093 1969.

Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 40.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat.


Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 19. september 2025
Faglig kontaktperson:
Maria Bøndergaard Røjkjær Sekretariatsleder mbr@clin.au.dk +4520931969
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 8
Forventet tiltrædelsesdato: 1. november 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103