Er du studerende, og vil du være med til at skabe indhold, der bliver set, delt og husket på sociale medier? Så er du måske vores nye content creator på AU Herning.Vi søger dig, der elsker storytelling i visuelle formater og har en naturlig fornemmelse for, hvad der fungerer på sociale medier.
Som en del af kommunikationsteamet i Herning kommer du til at arbejde med markedsføring af vores uddannelser og produktion af kreativt indhold til vores digitale kanaler. Opgaverne spænder fra korte videoklip og tekster til reels og optagelser fra events, hvor du fanger øjeblikke og historier, der engagerer vores målgrupper.
Du får selvfølgelig en god oplæring og introduktion til opgaverne, så du løbende bliver klædt på til rollen og med tiden kan sætte dit eget præg på indholdet. Naturligvis med tæt sparring undervejs.
Herudover er det et plus, hvis du har lyst til at være ambassadør for AU Herning og deltage i arrangementer og events både i og uden for huset.
Hvem er du?
Du er sandsynligvis studerende på AU Herning, kommunikationsstuderende eller lignende, men din baggrund er ikke så afgørende. Det vigtigste er, at du er idérig og har lyst til at skabe kreativt indhold, der fortæller den gode historie og inspirerer målgrupperne.
Du følger med i trends, spotter idéer i hverdagen og trives både foran og bag kameraet. Du tør også række ud til medstuderende, undervisere og andre for at gøre dine contentidéer til virkelighed.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:
- planlægge, producere og redigere indhold til forskellige målgrupper på Instagram, LinkedIn og Facebook
- deltage i arrangementer på AU Herning med henblik på at skabe indhold til website og sociale medier
- tage med ud på udvalgte gymnasie og virksomhedsbesøg, hvor en kollega som regel også deltager
Vi forventer, at du:
- har lyst til at arbejde kreativt og eksperimenterende med indhold
- kan finde ud af det der med billeder, video, redigering, grafisk design osv.
- er nysgerrig, initiativrig og ansvarsfuld
- er studerende på en videregående uddannelse – gerne inden for kommunikation og/eller marketing
- ikke er bange for at lære nye ting og få feedback
Det får du:
- erfaring som content creator på CV’et
- fleksible arbejdstider, der giver plads til dit studie
- kontorplads på AU Herning tæt på kommunikationsteamet (med mulighed for at arbejde hjemme efter aftale)
- engagerede, søde og dedikerede kollegaer på tværs af huset
Hvor skal du arbejde?
Arbejdspladsen er AU Herning, Birk Centerpark 15, 7400 Herning.
Du er selv i høj grad med til at tilrettelægge din arbejdstid og præge dine arbejdsopgaver i samarbejde med vores kommunikationskonsulent Lene Weyergang, som du også refererer til.
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at skrive eller ringe til kommunikationskonsulent Lene Weyergang på tlf. 28 29 21 05 eller e-mail lenew@btech.au.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfrist
Send os din motiverede ansøgning og CV via link ”Søg stillingen” nederst på siden
senest fredag den 30. januar 2026
Ansættelsesvilkår og løn
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper med løn og andre ansættelsesvilkår i overensstemmelse med organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat.
Arbejdstiden er på gennemsnitligt 7,5 timer om ugen, og timerne er som udgangspunkt placeret mellem kl. 8 og 16 i Herning.
Forventet tiltrædelse 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale.
Dine mødetider er fleksible, så dine timer kan f.eks. samles på én hel dag eller to halve. Og der er mulighed for ekstra fleksibilitet i eksamens- og ferieperioder.
Krav og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk