Er du en engageret og struktureret studerende, der søger et studiejob med en bred vifte af interessante opgaver? Tager du ansvar og er du interesseret i at støtte ph.d.-studerende og postdocs på Aarhus Universitet? Så er du måske den rette til at assistere i vores afdeling
AU Ph.d. og Fondsbetjening samt foreningerne
Aarhus University PhD Association (AUPA),
PhD and Postdoc Activity Group samt
Healths ph.d-forening.
Din hverdag – sekretærfunktion og administrative opgaver
Som studentermedhjælper bliver din centrale opgave at fungere som sekretær for de frivillige foreninger AUPA, PhD and Postdoc Activity Group samt ph.d.-foreningen på fakultetet Health. Foreningerne har det fælles formål at støtte ph.d. studerende og postdocs ved f.eks. at arrangere faglige og sociale arrangementer. Arbejdssproget i de to foreninger er på engelsk, og det er derfor vigtigt, at du behersker et godt engelsk både mundtligt og skriftligt. Derudover støtter og hjælper du de andre medarbejdere i AU Ph.d. og Fondsbetjening efter behov, hvor du f.eks. skal opdatere hjemmeside, journalisere og hjælpe med andre administrative ad-hoc opgaver. Du vil derfor få varierende opgaver og indsigt i arbejdet med rådgivning, ledelsesbetjening og systemunderstøttelse af ph.d.-området.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Mødeplanlægning herunder booking af lokaler, bestilling af forplejning og tage mødereferater på engelsk.
- Stå for en række centrale forhold i forbindelse med afviklingen af arrangementer: Oprette tilmeldingsmoduler, booke lokale, udstyr og forplejning, følge op på tilmeldingerne.
- Formulering af mindre tekster på engelsk og/eller dansk til annoncering af arrangementer, nyheder mv.
- Opdatere hjemmeside og nyhedsbreve.
- Indgå i mailkorrespondance på engelsk og dansk med eventdeltagere og andre samarbejdspartnere.
- Administrative ad-hoc opgaver f.eks. journalisering i WorkZone eller mindre opgaver i Excel.
Kvalifikationer
Vi søger en person, der:
- Har gode mundtlige og skriftlige færdigheder på dansk og engelsk.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- Har basale færdigheder i Word og Excel samt evne til at lære andre IT-systemer (f.eks Typo3, Conference Manager, WorkZone).
- Kan hjælpe med SoMe-kommunikation af vores aktiviteter.
- Er studerende på Aarhus Universitet, og har minimum to år tilbage af studiet.
Vi kan tilbyde
Som studentermedhjælper hos os får du en varieret arbejdsdag med interessante opgaver og mulighed for at skabe et bredt netværk på tværs af AU’s ph.d.-studerende og postdocs. Du har god mulighed for selv at tilrettelægge dine opgaver, og der er ligeledes mulighed for at arbejde hjemme, hvis opgaverne tillader det. Vi kan tilbyde et hyggeligt og afslappet arbejdsmiljø, og vi gør alt vi kan for, at du som studentermedhjælp vil føle dig som en fuldt integreret del af vores team og vores hverdag.
Ansøgning og spørgsmål:
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Tove Østergaard Le på tlf. 21624921
eller mail:
toe@au.dk.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte nuværende studentermedhjælper Anne-Marie Finnemann tlf. 20749922 eller mail:
amfin@au.dk.
Send os en ansøgning på maks. 1 side og dit CV, hvor du fortæller lidt om dig selv.
Ansøgningsfristen er
søndag d. 15. juni 2025.Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og stillingen kan tiltrædes d. 1. juli 2025.
Arbejdsadresse er Ny Munkegade 120, 8200 Aarhus N.
Arbejdstid
Arbejdsomfanget vil variere men forventes at være 10-12 timer om ugen. Arbejdstiderne kan tilrettelægges under hensyn til dit eget studie.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/Stat.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk