Studenterinstruktorer i Grundlæggende Formueret

Ved Juridisk Institut er et antal stillinger som studenterinstruktor på bacheloruddannelsen ledige til besættelse pr. 1. september 2025.

Undervisningen i Grundlæggende Formueret er placeret i efterårssemesteret på 3. år af bacheloruddannelsen (5. semester).

Samtaler forventes afholdt den 7. juli 2025.

Stillingens indhold

Undervisningen består af en overordnet introduktion til formueretten (ca. 14 konfrontationstimer). Desuden består undervisningen af retning og gennemgang af 4 opgavesæt.

Undervisningen gennemføres som holdundervisning med ca. 30 studerende pr. hold. 

Stillingen omfatter ca. 22 konfrontationstimer (heraf op til 8 timer opgavegennemgang), svarende til ca. 55 arbejdstimer inkl. forberedelse. Hertil kommer retning af skriftlige opgaver, der også aflønnes.

Der afholdes løbende koordineringsmøder mellem studenterinstruktorerne og fastansatte formueretsundervisere. Deltagelse i koordineringsmøder aflønnes med 2 timer pr. møde.

Undervisningens tidsmæssige placering fastlægges endeligt af Studienævnet, og det er ikke muligt at tage individuelle hensyn. Det endelige undervisningstidspunkt vil fremgå af undervisningsplanen. 

Dine kvalifikationer

Studenterinstruktorstillingerne kan søges af ældre jurastuderende, der har bestået 3. år af bacheloruddannelsen. Hvis man er involveret i andre undervisnings- eller manuduktionsaktiviteter, bedes det oplyst i ansøgningen.

Kontakt

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til lektor Astrid Millung-Christoffersen, e-mail: Amillung@law.au.dk.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr.
rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Sara Lyng Hansson, e-mail: salh@au.dk.

Hvem er vi

Juridisk Institut er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og
undervisningsmiljø med knap 65 akademiske medarbejdere, et kompetent sekretariat med godt 10 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 25 ph.d.- studerende.

På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk,
europæisk og international retsvidenskab. Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.

Du kan læse mere om Juridisk Institut på: http://law.au.dk/

Arbejdssted

Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C

Kvalifikationskrav

Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for instruktorer/studenterundervisere, ved Centre for Educational Development.

Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL ( studenterundervisere).
  •  Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 2. juli 2025
Faglig kontaktperson:
Astrid Millung-Christoffersen Lektor amillung@law.au.dk +4551279273 +4587165909
Forventet tiltrædelsesdato: 1. september 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103