Ved Institut for Statskundskab opslås et antal stillinger som studenterinstruktorer i forårssemestret 2026 på Bacheloruddannelsen i Statskundskab, Samfundsfag og Tilvalg, Bacheloruddannelsen i Politik og økonomi samt Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - i fagene:
- Politisk teori
- Metode II
- Mikroøkonomi
- Metode og Videnskabsteori
- International politik
- Politologisk introduktionskursus (Folkesundhedsvidenskab)
- Politisk adfærd og repræsentation (tidligere Almen Statskundskab)
Ansættelsesperioden vil være 1.2 - 30.6.2026. Det må påregnes, at der er obligatoriske møder og kurser. Studerende, der ansættes ved semestrets start, vil blive ansat som timelønnede studenterinstruktorer. Der vil ikke kunne ske ansættelse af færdiguddannede kandidater.
Allerede ansatte studenterinstruktorer på Statskundskab, som ønsker at undervise i forårssemesteret 2026, skal også søge stillingen og prioritere blandt de opslåede fag.
I indledningen af ansøgningen bedes ansøger tydeligt angive, hvilken stilling der søges. Hvis ansøger ønsker at søge flere af ovennævnte stillinger, skal der angives en tydelig prioritering. I ansøgninger til stillinger med varieret timetalsansættelse bedes det anført, hvorvidt ansættelse i givet fald kun har interesse med et af angivne timetal.
Det er kun nødvendigt at indsende én ansøgning. Såvel kvinder som mænd opfordres til at søge stillingerne.
Stillingerne opslås med følgende timetal:
- Politisk teori: 205 timer til undervisning af 2 hold. Der skal undervises 6 hold.
- Metode II: 196 timer til Metodevagt. Der skal ansættes 3 instruktorer.
- Mikroøkonomi: 197 timer til undervisning af 2 hold eller 197 timer til undervisning af 1 hold og studiecafe. Der skal i alt undervises 8 hold, hvoraf 5 instruktorer har ansvar for studiecafe.
- Metode og Videnskabsteori: 237 timer til undervisning af 2 hold. Der skal undervises 2 hold
- International politik: 248 timer til undervisning af 2 hold. Der skal i alt undervises 6 hold.
- Politologisk introduktionskursus (Folkesundhedsvidenskab): 206 timer til undervisning af 1 hold eller 301 timer til undervisning af 2 hold. Der skal i alt undervises 2 hold.
- Politisk adfærd og repræsentation: 237 timer til undervisning af 2 hold. Der skal i alt undervises 8 hold
Ved bedømmelsen af de indkomne ansøgninger lægges bl.a. vægt på karaktergennemsnittet for beståede eksaminer, studieforløb og resultater på uddannelsen set i relation til det fag, der skal undervises i, tidligere erfaringer som hjælpelærer på et grundkursus samt eventuelle andre undervisningserfaringer. Beslutningen træffes ud fra en samlet vurdering af ansøgeren og ansøgerfeltet.
For ansøgere til Metode II: Det kræves, at du har erfaring med at arbejde i R og R studio.
Timetallet inkluderer metodevagt, koordination og deltagelse i forelæsninger. Stillingen indbefatter ikke holdundervisning.
For ansøgere til Økonomi lægges endvidere vægt på de opnåede karakterer i nationaløkonomiske fag. Det forventes, at der afholdes ca. 2 ugers studiecafe op til eksamen i Mikroøkonomi og reeksamen i Makroøkonomi og ca. 1 uge op til reeksamen i Mikroøkonomi. Til stillingerne i økonomi opfordres studerende fra politik og økonomi, stud.scient.pol.'er og stud.oecon.'er til at søge.
Til stillingerne i Metode og Videnskabsteori opfordres såvel studerende fra Statskundskab som Politik og økonomi til at søge.
Til stillingerne i Politologisk Introduktionskursus for Folkesundhedsvidenskab opfordres såvel studerende fra statskundskab som folkesundhedsvidenskab til at søge. Bemærk, at undervisningen vil foregå på Dalgas Avenue.
Ansøgeren opfordres til at redegøre for sin motivation for at søge stillingen samt at gøre sig nogle overvejelser vedrørende instruktorfunktionen og forholdet til de studerende.
Det forudsættes, at ansøgerne er villige til at deltage i et obligatorisk kursus for instruktorer, koordinerende møder vedrørende undervisningens tilrettelæggelse og planlægning, deltage i forelæsningerne samt deltage i opgaveretning efter den enkelte fagkyndige lærers skøn. Et bredt kendskab til statskundskabsstudiet vil være en fordel.
Der gøres opmærksom på, at der ikke kan tages hensyn til evt. instruktoransættelse ved tildeling af seminarer, ligesom der heller ikke kan tages hensyn til seminardeltagelse ved fastlæggelse af instruktorens undervisningstidspunkt. Det påhviler således den enkelte instruktor i samarbejde med koordinator og studieadministrationen, at planlægge arbejdstiden hensigtsmæssigt i forhold til eget studieforløb.
Eventuelle forespørgsler bedes rettet til:
- Lektor Viki Møller Lyngby Pedersen
- Adjunkt Kristian Frederiksen
- Professor Rune Majlund Vejlin
- Lektor Søren Flinch Midtgaard
- Lektor Rasmus Brun Petersen
- Lektor David Delfs Erbo Andersen
- Lektor Lasse Laustsen
Hvis du oplever problemer med at uploade ansøgningen, eller har tekniske spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan du kontakte HR-koordinator Mette Fisker Præstegaard på e-mail:
mfp@au.dkAnsøgningen skal vedlægges eksamensbeviser og oplysninger om studieforløb, herunder deltagelse i seminarer og kurser samt oplysninger om eventuel undervisningserfaring.
Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025 kl. 23.59.
De ansøgere, der indstilles til ansættelse, kan forvente svar primo november 2025. Afslag udsendes senest i løbet af december 2025.
Arbejdssted: Institut for Statskundskab, Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C
Kvalifikationskrav
Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for instruktorer/studenterundervisere, ved
Center for Undervisning og Læring.
Formalia
- Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).
- Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
- Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk