Ved Aarhus BSS, Juridisk Institut er en stilling som studenterinstruktor ledigt pr. 1. september 2026. Stillingen er tidsbegrænset, og ansættelse sker normalt for tre år, evt. med mulighed for forlængelse. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning i hvert semester.
Stillingens indhold
Stillingen omfatter 15 timers holdundervisning (à 2½ løntime) samt opgaveretning. Undervisningen udbydes hvert år i efterårssemestret. Undervisningens tidsmæssige placering, som forventes at være uge 41 og til med uge 49, fastlægges af Studienævnet, og det er
ikke muligt at tage individuelle hensyn
Kontakt
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Bettina Lemann, tlf. 93508865, e-mail
blk@law.au.dk.
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Sara Lyng Hansson, e-mail:
sahl@au.dk.
Hvem er vi
Juridisk Institut er en del af
Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.
Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med knap 55 akademiske medarbejdere, et kompetent sekretariat med godt 15 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 15 ph.d.- studerende.
På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk, europæisk og international retsvidenskab. Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.
Du kan læse mere om Juridisk Institut på:
http://law.au.dk/.
Arbejdssted
Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.
Kvalifikationskrav
Studenterinstruktorstillinger kan søges af ældre studerende. Ansøgere, som har bestået den juridiske bacheloruddannelse, vil blive foretrukket. Hvis man er involveret i andre undervisnings- eller manuduktionsaktiviteter, bedes det oplyst i ansøgningen.
Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for studenterundervisere og instruktorer ved Centre for Educational Development.
Formalia
Ansættelse sker i henhold til
overenskomst mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).
- Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
- Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk