Institut for Kultur og Samfund søger en studentermedhjælper med tiltrædelse den 1. juni 2026
Ansættelsesperioden er den 1. juni 2026 og frem til afslutning af uddannelse.
Arbejdsstedet er Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 7, 8000 Aarhus
Ledelsessekretariatet på Institut for Kultur og Samfund søger en dygtig og velstruktureret studentermedhjælper. Du kommer primært til bistå vores to forskningskonsulenter med administrative opgaver som knytter sig til forskningsunderstøttelsen af instituttets forskere med særligt fokus på håndtering af forskningsdata.
Samtidig bliver du en del af et travlt, men imødekommende ledelsessekretariat, som i det daglige understøtter institutlederen, sekretariatslederen og viceinstitutlederne på instituttet. I sekretariatet vægter vi en uhøjtidelig tone og en venlig professionalisme højt.
Opfølgningsopgaver i forbindelse med instituttets processer vedr. GDPR og datahåndtering
Varetagelse af off-boarding af forskningsdata, når forskere afslutter projekter eller ansættelser hos instituttet. Herunder
Høflig og saglig medarbejderkontakt
Korrekt opfølgning og sagsbehandling
Rettidig overdragelse af komplekse sager til forskningskonsulent
Løbende journalisering og registrering af off-boarding sager.
Generel journalisering i Workzone/Outlook
Løbende opdatering af datagrundlaget vedrørende ansøgningsstatistikker
Løbende bidrag til udvikling af procedurer omkring forskningsdata på instituttet
Alt efter dine kvalifikationer og interesser vil der være mulighed for at præge både opgaver og opgaveløsning selvstændigt. Til den rigtige kandidat, kunne der for eksempel være opgaver inden for:
Understøttelse af data management i opstart og gennemførelse af forskningsprojekter, såsom bistand til udarbejdelse af data management planer
Bistand i processer omkring forskningsetiske godkendelser
Visualisering af data til brug i interne rapporter
Opdatering af hjemmesider i Typo3
Praktisk medhjælp ved seminarer, møder og events.
Forberedelse af bilag til udvalgsmøder
Den ideelle kandidat til jobbet er velstruktureret, analytisk stærk og løsningsorienteret og må desuden gerne have:
Interesse for at arbejde i et stærkt forskningsmiljø og varetage kontakt til forskere på alle karrieretrin
Stærke IT-kompetencer – herunder solidt kendskab til Excel
Lyst til - og gerne også erfaring med – at arbejde med data management og GDPR
Erfaring med journalisering – eller lyst til at lære det
Gode formuleringsevner på dansk og engelsk
Selvstændigt initiativ og lyst til at påvirke egne opgaver
Godt humør
Det er et krav at du er indskrevet som aktiv studerende på en højere dansk uddannelsesinstutution.
Vi tilbyder et fleksibelt og studierelevant arbejde, hvor du vil komme ind i instituttets administrative maskinrum og tæt på instituttets øverste ledelse.
Stillingen er på gennemsnitligt 3 timer ugentligt, men arbejdsbelastningen kan variere. Der aftales løbende mødedage, der kan lægges fleksibelt for at give plads til f.eks. eksaminer. Der er ikke arbejdsopgaver i juli.
Skriv en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du skal være den nye studentermedhjælp og medsend CV. Ansøgningsfristen er tirsdag den 19. maj. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 22. maj om formiddagen.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til forskningskonsulent Mikkel Lodahl: milo@cas.au.dk
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet