Senior kommunikationsansvarlig til udvikling af kommunikations- og rekrutteringsindsats for Aarhus Universitets erhvervskandidatuddannelser

Vil du bruge din erfaring som strategisk kommunikatør på en af universitetets vigtigste nye uddannelsessatsninger? Kan du bygge en rekrutteringsindsats rettet mod studerende og virksomheder op fra bunden i et komplekst miljø? 
  
Aarhus Universitet leverer med banebrydende forskning og eftertragtede uddannelser løsninger på nogle af samfundets allerstørste udfordringer. Erhvervskandidatuddannelserne er en ny og ambitiøs satsning, hvor uddannelse og arbejdsliv skal gå hånd i hånd. Det kræver stærkt strategisk og praktisk samarbejde mellem erhvervsliv og universitet.

Aarhus Universitet har oprettet en Erhvervskandidat-hub som central enhed for udvikling og drift af erhvervskandidatuddannelserne, der arbejder tæt med fakulteter, uddannelsesmiljøer og samarbejdsvirksomheder. Erhvervskandidater skal blive et relevant og væsentlig svar på erhvervslivets efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft til fremtiden.   

Vi søger en erfaren kommunikationsprofil, der kan drive og udvikle universitetets kommunikations- og rekrutteringsindsats målrettet både potentielle studerende og de virksomheder, der skal ansætte dem undervejs. Med stærke kampagner og kommunikationsindsatser skal du øge kendskabet til erhvervskandidatuddannelserne og bidrage til at udvikle brandfortælling og udtryk på tværs af kanaler og målgrupper. Du skal have et stærkt strategisk blik for kommunikation, og du trives godt i en politisk organisation med mange interessenter. 
  

Dine primære arbejdsopgaver 

Du får ansvaret for at udvikle og eksekvere kommunikations- og rekrutteringsindsatsen for Aarhus Universitets erhvervskandidatuddannelser. Det indebærer eksempelvis:   
  • At udvikle og drive en samlet kommunikationsstrategi, der retter sig mod to forskellige målgrupper: potentielle studerende og de virksomheder, der skal ansætte erhvervskandidatstuderende undervejs 
  • At udvikle strategier og eksekvere konkrete indsatser i samarbejde med vores øvrige kommunikations- og rekrutteringsspecialister, de faglige miljøer på universitetet samt vores eksterne reklame- og mediebureau 
  • At være tovholder på den samlede kommunikations- og rekrutteringsindsats, herunder kampagner og webindhold, i samarbejde med vores interne web- og contentteams 
  • At sikre datagrundlag og effektmåling, så vi kan følge effekten og kvaliteten af vores indsatser 
  • At holde dig opdateret på målgruppernes præferencer, beslutningsprocesser og medievalg og omsætte den viden til konkrete indsatser 


Din profil 

Du er en erfaren kommunikationsrådgiver med minimum 5 års erfaring med strategisk kommunikation, kampagneudvikling og eksekvering. Du har rådgivet ledelse og mange interessenter parallelt og er vant til at navigere i politisk komplekse organisationer, hvor beslutninger involverer mange parter på tværs af niveauer.  
  
Derudover: 
  • Du har kompetencer og interesse for konceptudvikling og har en strukturel tilgang til at løse større problemstillinger
  • Du er en dygtig projektleder, der trives med at drive processer med mange interessenter i mål og samarbejde ud i en stor organisation 
  • Du arbejder databaseret og ved, hvordan man omsætter indsigt om målgrupper til konkrete kommunikationsindsatser 
  • Du har gerne erfaring med eller interesse for kreativ konceptudvikling – men du ved også, hvornår man løfter den opgave i samarbejde med et bureau 
  • Du er initiativrig og bidrager positivt til vores arbejdskultur 
  

Om de teams du bliver en del af 

Du bliver en del af Erhvervskandidat og Karriere i Studieliv, AU Uddannelse, hvor Erhvervskandidat-hub og de tværgående karriereindsatser er samlet. Du bliver kollega til 9 dygtige specialister inden for karriereindsatser, erhvervssamarbejde og uddannelse, som løfter en lang række tværgående udviklings- kommunikations-, og eventopgaver i tæt samarbejde med øvrige faglige og administrative miljøer. Stillingen er formelt placeret i Erhvervskandidat-hubben.

Du vil ligeledes have et tæt samarbejde med Rekruttering og Vejledning i AU Uddannelse, hvor universitetets rekrutteringsansvarlige er samlet. Her er 14 dygtige specialister inden for rekruttering, kommunikation og vejledning, som løfter en lang række kommunikations-, vejlednings- og eventopgaver i tæt samarbejde med Aarhus Universitets faglige miljøer.
  
Trivsel og stærkt fællesskab er nøgleværdier for os. 


Løn og ansættelsesvilkår 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten.
  
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse 1. september 2026 eller hurtigst muligt. 

Stillingen er tidsbegrænset til 31.12.2028.
  

Spørgsmål til stillingen 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jens Bundgaard på 60753697 eller jebu@au.dk eller til Rikke Nielsen på 25563644 eller rikkenielsen@au.dk.
  

Om ansættelsesprocessen 

Vi forventer at afholde to samtalerunder. Samtaler forventes afholdt i uge 27. Der vil i forbindelse med anden samtale være en mindre hjemmeopgave. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 17. juni 2026
Faglig kontaktperson:
Jens Bundgaard jebu@au.dk +4560753697
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. september 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103