Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en sekretær/kursuskoordinator til Specialeuddannelsen i almen medicin pr. 1. oktober eller tidligere efter aftale. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.
Institut for Folkesundhed
Som sekretær på Institut for Folkesundhed bliver du en del af et internationalt anerkendt institut, hvor vi sammen arbejder for at fremme folkesundheden ved at forske i områder, der kan forebygge, behandle og lindre sygdom. Vi samarbejder bredt både internt og eksternt, og vi deler vores viden med borgere, beslutningstagere, erhvervsliv, praktikere og andre forskere – kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Instituttet bidrager til eller er ansvarlig for undervisningen i medicin, folkesundhedsvidenskab, idrætsvidenskab, optometri og sygepleje. På Institut for Folkesundhed får du ca. 200 kolleger – heraf halvfems videnskabelige medarbejdere og et tilsvarende antal ph.d.-studerende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområder, har en uformel omgangstone og prioriterer et sundt arbejdsmiljø højt. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Vil du være med til at uddanne fremtidens praktiserende læger?
En spændende og alsidig stilling som sekretær/kursuskoordinator ved de specialespecifikke teoretiske kurser i Speciale uddannelsen i Almen Medicin (SPEAM) i Videreuddannelsesregion Nord er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller tidligere efter aftale.
SPEAM-kurserne er en central del af speciallægeuddannelsen i almen medicin og understøtter udviklingen af fremtidens praktiserende læger – både fagligt, menneskeligt og professionelt. Som kursuskoordinator bliver du en nøgleperson i denne uddannelsesopgave.
Dit ansættelsesforhold og daglige arbejde vil udgå fra lokaler ved institut for Folkesundhed, Sektion for Almen Medicin, Aarhus Universitet, hvor kursussekretariat og undervisningslokaler er placeret. Derudover afvikles der kurser i Aalborg i tæt samarbejde med Region Nordjylland.
Om stillingen
Stillingen rummer en bred vifte af administrative, organisatoriske og praktiske opgaver. Du kommer til at arbejde tæt sammen med hovedkursusleder, undervisere, kursister, de øvrige SPEAM-sekretariater, kursusudvalget i DSAM, videreuddannelsessekretariater og universitetets administration.
Du får en central rolle i planlægning, koordinering og drift af kursusvirksomheden og bliver en vigtig støtte for både Hovedkursusleder, undervisere og uddannelseslæger gennem hele deres kursusforløb.
Du vil få en stilling, som er meget selvstændig, og hvor du har meget stor frihed i udførelse af de daglige opgaver.
Vi søger én kandidat på fuld tid 37 timer/uge.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Daglig drift af kursussekretariatet
Sparringspartner og administrativ støtte for hovedkursusleder
Administration af kursist- og underviserdatabaser
Planlægning og koordinering af kurser og undervisningsforløb
Kontakt til videreuddannelsessekretariater i Region Midt og Region Nord
Tilmelding, ændringer og koordinering af HU-lægers kursusforløb
Kontakt og praktisk assistance til undervisere og kursister
Booking af lokaler og bestilling af forplejning
Praktisk kursusafvikling og klargøring af undervisningslokaler
Løn- og kørselsafregning for undervisere
Udarbejdelse af budgetansøgning til SST
Fakturagodkendelse og budgetopfølgning
Medadministration af hjemmeside og databaser
Praktisk AV- og IT-support i forbindelse med undervisning
Vi søger dig der:
Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
Vil og kan tage ejerskab over egne opgaver
Har stærke administrative og organisatoriske kompetencer
Trives med mange kontaktflader og varierede opgaver
Kan bevare overblik i en travl hverdag
Er serviceminded, fleksibel og god til samarbejde
Trives godt i eget selskab
Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
Har solide IT-kompetencer, herunder erfaring med Office-pakken
Det er et krav, at du har erfaring med kursusadministration/ledelse og koordinering, og arbejde inden for uddannelse eller sundhedsvæsen vil være en fordel, men er ikke et krav.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt og varieret arbejde med stor betydning for uddannelse af kommende speciallæger
Et meget selvstændigt arbejde i et lille kontor fællesskab, hvor du ofte sidder alene
Stor frihed i udførelse af opgaverne
Tæt samarbejde med dygtige undervisere og kursusledelse
Høj grad af selvstændighed og mulighed for at præge arbejdsgange og udvikling
En hverdag med både administration, koordinering og menneskelig kontakt
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist: 14. juni 2026 kl. 23.59
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Kursuskoordinator Anni Veje Henriksen, Mail: anniveje@ph.au.dk eller
Hovedkursusleder Marianne Vedsted, Mail: mtv@alm.au.dk
Læs mere om SPEAM-kurserne på www.speam
Arbejdsstedet er Institut for Folkesundhed, Specialeuddannelsen i almen medicin, Ole Worms Allé 2, Bygning 1150, kælderen, 8000 Aarhus C,
Vi forventer at afholde samtaler den 18. eller 19. juni 2026.
Ansøgningsfrist den 14. juni 2026.