Aarhus Universitet – Nat-Tech BygningsserviceVil du stå i spidsen for et engageret rengøringsteam og samtidig have ansvaret for samarbejdet med vores eksterne leverandører?
Hos Aarhus Universitet, Nat-Tech Bygningsservice søger vi en erfaren og handlekraftig rengøringsleder, der trives i en kompleks organisation – og som brænder for at skabe struktur, kvalitet og trivsel gennem god ledelse.
Om stillingen
Som rengøringsleder bliver du en central del af rengøringsteamet med arbejdssted i Aarhus. Du vil referere direkte til driftschefen og få det daglige ansvar for to rengøringsgrupper på hver 15–17 medarbejdere, der hver især har en tilsynsførende som daglig koordinator.
Du får en alsidig rolle, hvor du både leder medarbejdere, sikrer kvaliteten af den interne rengøring, og har ansvar for opfølgning og kontrakthåndtering på de eksterne rengøringsleverancer.
Du får desuden en vigtig rolle i at udvikle og effektivisere rengøringsområdet, i tæt samarbejde med driftschefen og øvrige kolleger i Bygningsservice.
Dine hovedopgaver
- Daglig ledelse, sparring og udvikling af tilsynsførende og rengøringsmedarbejdere
- Personaleledelse: rekruttering, onboarding, afholdelse af MUS og GRUS, samt understøttelse af trivsel og kompetenceudvikling
- Planlægning af drift, ferie og fravær i fraværssystem
- Løbende kvalitetskontrol og opfølgning på rengøringsstandarder
- Overordnet ansvar for kontrakthåndtering og samarbejde med eksterne leverandører
- Fakturagodkendelse og mindre indkøb
- Deltagelse i udbud, drifts- og udviklingsprojekter
- Arbejde med procesoptimering og effektivisering af arbejdsgange
Om dig
Du er en tydelig og tillidsfuld leder, der formår at skabe engagement og sammenhæng i en travl hverdag. Du er god til at kommunikere, følge op og sikre retning – samtidig med, at du har forståelse for, at vi arbejder i en kompleks organisation med mange interessenter.
Vi forestiller os, at du:
- Har ledererfaring – gerne fra rengørings-, service- eller driftsområdet
- Har erfaring med kontraktstyring og samarbejde med eksterne leverandører
- Har solide kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
- Er selvstændig, struktureret og kan bevare overblikket i et højt tempo
- Har forståelse for procesoptimering og evner at tænke i forbedringer
- Trives med selvledelse og kan lede både opad og nedad i organisationen
Kendskab til rengøringsfaget og planlægningssystem DataKnowHow er en fordel, men ikke et krav.
Om Nat-Tech Bygningsservice
Nat-Tech Bygningsservice varetager drift og vedligehold af Aarhus Universitets bygningsmasse tilknyttet fakulteterne Natural Sciences og Technical Sciences.
Fakulteterne råder over ca. 330.000 kvadratmeter forsknings- og uddannelsesbygninger, som huser nogle af landets mest avancerede laboratorier, eksperimentelle anlæg og forskningsfaciliteter.
Bygningsservice består af omkring 180 medarbejdere fordelt på administration, Facility Management, kantiner, projektledere og rengøringsassistenter.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder med fokus på kvalitet, samarbejde og høj faglig standard.
Vi tilbyder
Et spændende og varieret job, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af rengøringsområdet på Aarhus Universitet.
Du bliver en del af et dedikeret team med stor selvstændighed, faglig stolthed og en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på kvalitet i alt, hvad vi gør.
Kontakt information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftschef Claus Jørgensen på mobil: 2339 7315, eller mail: clj@au.dk.
Praktiske oplysninger
- Ansættelsessted: Aarhus Universitet, Nat-Tech Bygningsservice, Aarhus
- Arbejdstid: 37 timer om ugen, med start fra kl. 07.00
- Tiltrædelse: 1. januar 2026
- Ansøgningsfrist: 16. november 2025
- Samtaler forventes afholdt: 19. og 20. november 2025
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten m.v. (3F) eller anden relevant overenskomst.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk