Rådgiver for prodekan for forskning

Vil du være med til at styrke den strategiske forskningsindsats og EU-samarbejdet på et af Danmarks største tekniske fakulteter?

Fakultetssekretariatet på Faculty of Technical Sciences søger en rådgiver til en fast stilling, hvor du får en central rolle i at understøtte prodekanen for forskning og bidrage til fakultetets internationale engagement. Du bliver en nøglespiller i arbejdet med EU-rådgivning, koordinering af strategiske netværk og ledelsesbetjening – og du får mulighed for at arbejde tæt på beslutningsprocesserne og med aktører både internt og eksternt.


Dine opgaver i samarbejde med kolleger i sekretariatet kan bl.a. være:

  • Daglig ledelsesunderstøttelse af prodekan for forskning, herunder håndtering af mails, kalenderstyring, forberedelse af interne- og eksterne møder, udarbejdelse af sagsfremstillinger og porteføljestyring.
  • Rådgivning af dekanatet om EU-relaterede anliggender med særligt fokus på prodekanen for forskning.  
  • Koordinering af kontakten med AU’s Bruxelles kontor (Central Denmark EU Office) for at sikre sammenhæng i aktiviteter og strategiske indsatser.
  • Koordinere og administrere AU’s medlemskab i Science Business Network, herunder deltage i udvalgte arbejdsgrupper og opfølgning på netværksaktiviteter.
  • Deltagelse i relevante EU-informations- og netværksarrangementer, hvilket omfatter kvartalsmæssige rejser til Bruxelles for at styrke relationer og videndeling.
  • Koordinering, udvikling og administration af AU’s medlemskab af European Science Alliance for Agriculture & Food (ESAAF), herunder samarbejde med en række europæiske universiteter i en fælles supportgruppe.
  • Varetage øvrige sekretariatsopgaver, der understøtter fakultets strategiske og administrative arbejde.


Din profil

Vi søger en rådgiver med stærk organisatorisk sans og interesse for ledelsesbetjening, EU-politik og strategisk udvikling. Rollen kræver overblik, evne til at prioritere og lyst til at arbejde tæt på ledelsen i et dynamisk universitetsmiljø.

Vi forventer, at du:
  • kan skabe struktur i komplekse processer og kan håndtere både administrative og strategiske opgaver.
  • har erfaring med koordinering, planlægning og kommunikation – gerne i en politisk eller international kontekst.
  • har kendskab til EU’s programmer og netværk og kan omsætte denne viden til rådgivning og strategiske indsatser.
  • kan arbejde selvstændigt og som en del af et team, er initiativrig og tænker i løsninger og muligheder.
  • trives godt i at bevæge dig på tværs af mange forskellige opgavetyper i løbet af en dag – lige fra kalenderstyring og besvarelse af mails til rådgivning om EU-relaterede områder.
  • er samarbejdsorienteret, serviceminded og dygtig til at opbygge relationer på tværs af organisationer og nationaliteter.
  • har en analytisk tilgang, stærke skriftlige formidlingsevner og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare budskaber.
  • har en relevant akademisk uddannelse, fx statskundskab eller europæiske studier.
  • er fortrolig med digitale værktøjer og kan håndtere mange opgaver parallelt.
  • behersker engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt, og er komfortabel med at kommunikere på engelsk i større fora.


Lidt om Faculty of Technical Sciences

Techs strategiske vision er at være det grønne og samarbejdende fakultet, der uddanner kandidater til, forsker i samt rådgiver inden for fremtidens digitale og grønne løsninger på samfundets udfordringer. Vi samarbejder på tværs af fagområder, med erhvervslivet og med myndighederne om at skabe ny viden og store forandringer. De bedste og mest kreative løsninger kommer fra en samarbejdende og åben organisation, hvor mennesker trives.

Vi uddanner den næste generation af kreative ingeniører, dyrlæger og kandidater inden for dyr, planter og fødevarer. Vores studerende grundlægger nye virksomheder, tænker nye tanker og skaber udvikling og vækst i dansk erhvervsliv. Fakultetet har adresser på flere campusser i Roskilde, Flakkebjerg, Foulum og Aarhus.


Hvis du vil vide mere 

Kontakt souschef Bodil Løck Møller på blm@au.dk eller +45 2083 8414.

Frist for ansøgning er søndag den 11. januar 2026. Første samtale afholdes 19. januar 2026 og anden samtale afholdes 26. januar 2026. I forbindelse med 2. samtale vil der blive udarbejdet personprofiler. 

Ansættelse forventes pr. 1. marts 2026.


Arbejdssted og ansættelsesområde

Du vil indgå i Fakultetssekretariatet med reference til souschef og fagligt til prodekanen for forskning.

Arbejdsstedet er Fakultetssekretariatet, Ny Munkegade 120, Bygning 1521, Aarhus C. Ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
 

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 11. januar 2026
Faglig kontaktperson:
Bodil Løck Møller Chefkonsulent med personaleledelse blm@au.dk +4520838414
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. marts 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103