Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en projektsygeplejerske til den kliniske retsmedicin pr. 1. august eller snarest muligt derefter. Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Institut for Retsmedicin
Som sygeplejerske ved Institut for Retsmedicin bliver du en del af en arbejdsplads med dedikerede og specialiserede medarbejdere. Alle deler et mål om at forebygge og opklare kriminalitet, ulykker, for tidlig død og selvmord gennem forskning, undervisning og retsmedicinske undersøgelser. Instituttet hører under det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet og beskæftiger 70 medarbejdere fordelt på to afdelinger, der leverer uvildig og evidensbaseret myndighedsbetjening for politiet. Afdeling for Retskemi identificerer og bestemmer renheden af euforiserende stoffer og lægemidler i biologisk materiale og i genstande beslaglagt af politiet. Den retslægelige afdeling foretager retslægelige obduktioner, findestedsundersøgelser og kliniske retsmedicinske undersøgelser af børn og voksne. Begge afdelinger er akkrediteret. Derudover har instituttet tre forskningsenheder, der fokuserer på bioanalytisk kemi, retsmedicinsk billeddiagnostik og klinisk retsmedicin. Du vil høre hjemme i enheden om klinisk retsmedicin og her dagligt indgå i et team af læger, forskere, ph.d.-studerende og medicinstuderende. De ansatte på instituttet bevæger sig i krydsfeltet mellem myndighedsbetjeningen og grund- og anvendt forskning, og instituttet har et skrapt fokus på det gode arbejdsmiljø, som er en forudsætning for høj kvalitet i løsningen af opgaver på alle niveauer. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Klinisk retsmedicin
Vi har fra januar 2026 videreført og udvidet et godt 1-årigt implementeringsprojekt, hvor børn, der videoafhøres af politiet i Børnehus Midt, Herning, i forbindelse med mistanke om at de har været udsat for vold i nære relationer/familien, samtidig systematisk har fået tilbudt en retsmedicinsk børneundersøgelse for dokumentation af eventuelle skader samt en screening af deres sundhedstilstand. I perioden 2026-2029 har instituttet fået offentlige midler, som led i den fulde nationale implementering af børneundersøgelserne, til at fortsætte med undersøgelserne i Herning samt udvide dem til børnehuset i Aarhus og Børnehus Nord, som en forsøgsordning.
Det overordnede formål er at bidrage til større retssikkerhed for børnene samt at skabe bedre betingelser for deres videre liv ved, at der tages ordentligt hånd om deres fysiske og psykiske helbred.
Projektsygeplejersken vil i det daglige arbejde med undersøgelserne og implementeringen fungere på Institut for Retsmedicin, Aarhus, og i børnehusene. Arbejdet koordineres med instituttets anden sygeplejerske.
Dine arbejdsopgaver
Som projektsygeplejerske vil hovedparten af dine opgaver være i tilknytning til projektet vedrørende forsøgsordning om retmedicinske undersøgelser af børn i børnehuse. Dine primære opgaver består af:
- Koordinering mellem børnehusene, de tilhørende politikredse og Institut for Retsmedicin, Aarhus, af den retsmedicinske børneundersøgelse
- Etablering og fastholdelse af god praksis i de børnehuse der endnu ikke er inddraget i projektet
- Bidrage til nationale arbejdsgrupper på tværs af de involverede sektorer
- Skabe kontakt med børnene der skal undersøges, forberedelse, bistå retsmedicineren ved selve den retsmedicinske undersøgelse samt udføre den sundhedsfaglige screening
- Indsamling af data fra de retsmedicinske børneundersøgelser
- Udføre og være tovholder på administrative og praktiske opgaver i forbindelse med projektet
- Støtte, vejlede og informere børn og forældre om behandlingsforløb og undersøgelser
- Assistere lægen i forbindelse med undersøgelser af andre børn
- Understøtte andre forskningsprojekter i forskningsenheden
Du refererer til enhedsleder, lektor, vicestatsobducent Ole Ingemann Hansen.
Dine kompetencer
Du er uddannet sygeplejerske, gerne børnesygeplejerske, og sundhedsplejerske vil være en fordel. Du har erfaring med børn især i alderen 4-14 år.
Derudover forventer vi, at du har:
- Et fagligt højt engagement
- Har overblik uden at miste detaljen
- Erfaring med at undersøge og håndtere sårbare børn og unge
- Erfaring med forskningsprojekter og især projektledelse
- Erfaring med tværsektorielt samarbejde
- Har gerne relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
- Har godt overblik samt kan planlægge og arbejde selvstændigt
- Gode relationelle kompetencer i forhold til både børn og voksne
- Gode formidlingsevner
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.
Indhentelse af en tilfredsstillende straffeattest og en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ole Ingemann Hansen på tlf.: +45 8716 7500.
Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 43 (indgang D2 på Aarhus Universitetshospital), 8200 Aarhus N, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant faglig organisation.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk