Projektleder til AU Bygninger på Aarhus Universitet

Vil du være en del af den strategiske campusudvikling og bidrage til et nyskabende og bæredygtigt universitetsmiljø? Kan du lede byggeprojekter gennem processerne fra igangsættelse til ibrugtagning? Vil du være projektleder i en kompleks organisation, hvor samspillet med mange aktører er essentielt? Så er denne stilling måske noget for dig.


Om AU bygninger

AU Bygninger er en del af universitets fællesadministration og består af 28 medarbejdere fordelt på to enheder: Campusudvikling og Stab samt Campusservice, Teknik og Projekter.
AU Bygninger er en specialistafdeling, der varetager universitetets fællesfunktioner og bygningssystemer. Afdelingen understøtter fakulteter og administration med kompetent rådgivning, projektudvikling og -gennemførelse inden for planlægning, nybyggeri, ombygning, indretning, dokumentation, infrastruktur, udvendigt vedligehold, bygningsjura, økonomi og beredskab.

AU Bygninger har ansvar for driften af universitetets tekniske infrastruktur og overvågningen af Aarhus Universitets energiforbrug, bæredygtighed, arealoptimering og fremtidssikring af den tekniske infrastruktur er højt prioriterede i vores arbejde – på tværs af fakulteter og fællesadministrationen.

Aarhus Universitets bygningsportefølje gennemgår løbende store forandringer med omfattende arealudviklinger i Aarhus samt på universitetets andre lokationer rundt om i landet.


En kompetent projektleder, der mestrer samarbejdets kunst

Der er tale om en stilling med en høj grad af tværfagligt samarbejde internt med ingeniører, arkitekter, jurister m.v. samt universitetets driftsenheder. Du skal have erfaring med at samarbejde i projekteringsfasen samt kunne håndtere de udfordringer, der opstår i udførelsesfasen. Du skal også forstå vigtigheden af commissioning, og at det færdige byggeri lever op til de krav og ønsker, der blev vedtaget i de tidligere faser. Samtidig forventes du at have økonomisk overblik.

Du repræsenterer Aarhus Universitet, og du står på mål for, at det færdige byggeri lever op til de krav og standarder, som er fastlagt på tværs af bygningsområdet. Dette gør du i tæt samarbejde med fakulteterne og den ansvarlige driftsenhed. Du bliver en del af en dynamisk organisation, hvor faglighed, personligt engagement og godt kollegialt samarbejde værdsættes højt, og hvor hverdagen er præget af samarbejdet på tværs af organisationen.


Dine opgaver vil være:

  • Projektledelse i større byggesager, hvor du samarbejder med kolleger i afdelingen, med fakulteterne og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Overordnet økonomistyring.
  • Projektledelse af mindre byggeprojekter og renoveringsopgaver.
  • At styre kvalitet, økonomi og tid på projekter.
  • At bidrage til udvikling af kravspecifikationer og standarder fælles for hele AU`s bygningsområde.
  • Sikring af implementering af bæredygtige løsninger.


Erfaring med projektledelse og byggefaglig baggrund

Du er uddannet ingeniør, konstruktør eller tilsvarende med erfaring inden for planlægning og byggeri.

Du har solid erfaring med:
  • Gennemførelse af byggesager med interesse for detaljerne.
  • Forskelligartede byggeopgaver lige fra undervisnings- og kontormiljøer til auditorier og produktionskøkkener.
  • Erfaring med overordnet budgetstyring.
  • Solidt kendskab til YBL og AB systemet.
Du arbejder med stor selvstændighed og evner at skabe et tillidsbaseret forhold til dine samarbejdspartnere. Du kan overskue stor kompleksitet såvel i opgavernes indhold som i den organisation, du bliver en del af.


AU Bygninger tilbyder

  • En spændende arbejdsplads præget af høj faglighed og en uformel omgangstone.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En hverdag med varierede opgaver og stor berøringsflade i organisationen.
  • Et engageret og fagligt kompetent team.


Ansættelsesvilkår

Arbejdsstedet er AU Bygninger, Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst  mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Under ansættelsen vil du referere til funktionschef for Campusservice, Teknik og Projekter.


Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Lone Vestergaard fra Curia på 20941653, eller du kan kontakte funktionschef for Campusservice, Teknik og Projekter, René Frederik Bjerregaard På 22451942.

Ansættelsessamtale afholdes: 21. august 2025.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 15. august 2025
Faglig kontaktperson:
René Frederik Grønbæk Bjerregaard Chef for Campusservice, Teknik og Projekter rfgb@au.dk +4522451942
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. oktober 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103